Krydstogt i Nordeuropa - Norwegian Jade - 13084

Oplev det bedste af Nordeuropa på et Krydstogt!

Glæd dig til at opleve overvældende smuk natur på dette krydstogt med Norwegian Cruise Line! Stig ombord på det majestætiske skib Norwegian Jade i Hamborg og se frem til to ugers ferie, spækket med uforglemmelige oplevelser.

Hamborg i Tyskland er både begyndelses- og endedestination på dette krydstogt. Oplev den gamle Elbtunnel, det smukke koncerthus Elbphilharmonie eller besøg Miniatur Wunderland, et enormt minilandskab, som kan underholde og imponere de fleste.

Oplev bjergene rejse sig omkring dig, når Norwegian Jade sejler ind i havnene ved Ålesund og Bergen i Norge. Nyd synet af de ikoniske farverige facader på husene i Bergen!

To af krydstogtets dage foregår i Islands hovedstad Reykjavik. Oplev fjelde, gletsjere, gejsere og gå ikke glip af Den Blå Lagune!

Ombord på skibet kommer du ikke til at kede dig! Nyd en forkælende behandling i spaafdelingen eller slå dig løs på dansegulvet på diskoteket. Brug aftenerne til havs på at finde din nye livret i skibets store buffeter eller i en af de mange specialrestauranter.

Sejlplan Ankomst Afgang
Dag 1 Hamborg, Tyskland   17.00

Ankomst og indkvartering på skibet. Hamborg er Tysklands næststørste by og anerkendt for sin centrale rolle i Europas økonomi. Byens enorme havnefaciliteter håndterer en stor mængde trafik og gods. Byens omhyggeligt vedligeholdte parker, skyhøje tårne og pulserende kunstscene tiltrækker en hel del turister.

Dag 2 Til havs    

Tag en travetur på soldækket eller brug nogle timer i fitness afdelingen. Du kan også nyde livet i en liggestol ved poolen ombord på Norwegian Jade.

Dag 3 Ålesund, Norge 08.00 17.00

Ålesund er en by man let lader sig imponere af og som i 2007 blev kåret som Norges smukkeste by. Byen er ung af sind, men med en dramatisk historie at fortælle.

I 1904 brændte det meste af byens træshuse ned. En mindre brand i et enkelt hus spredte sig med lynets hast på grund af et stormvejr, og i løbet af kort tid var hele bykernen brændt ned til grunden og 10.000 mennesker blev hjemløse og husvilde. Et enkelt hus stod tilbage upåvirket af den enorme brand. I huset boede en gammel mand, som ikke lod sig evakuere. Historien fortæller at han natten før branden opstod, havde haft besøg af 2 engle, som havde overbevist ham om, at hans stærke tro ville beskytte ham. I dag kan man se dette gamle hus bevaret, i mens alle andre huse i bymidten er nyopførte i den karakteristiske jugendstil med tårn, spir og udsmykninger.

Det bedste udsigtspunkt i området er på toppen af fjellet Aksla. Du kan gå derop ad de 418 trappetrin, eller du kan tage det lokale turisttog fra havnen, som kører en rundtur i byen og blandt andet tager dig op til Aksla, hvorfra du får en fantastisk udsigt - ikke bare over byen, men også over havet og den smukke natur i området.

Et andet interessant sted at besøge, er Atlanterhavsparken, som er et stort akvarium/naturcenter, hvor du kan opleve det nordlige Atlanterhav og Norges kyst. Der er både indendørs og udendørs udstillinger. Her kan du se sæler, pingviner, og fisk fra det omkringliggende hav. Stedet er bygget på en måde, så det passer perfekt ind i den omkringliggende natur.

Dag 4 Bergen, Norge 08.00 19.00

Byen man aldrig kan få nok af! Start dig dag med en gåtur ind forbi Håkonshallen, Rosenkrantz Tårnet og Bergenhus Fæstning, der er en af Norges bedste bevarede bygninger, og læg samtidig vejen forbi byens ældste bevarede kirke, Mariakirken. Dette fører dig naturligt videre til det hanseatiske kvarter, Bryggen, som er på UNESCO's Verdensarvsliste.

Som næste skridt på turen, kan du tage Fløibanen op langs bjerget Fløyen. Ved endestationen er der et fint udsigtspunkt, hvorfra du har en fantastisk udsigt over Bergen og omkringliggende højdedrag. Ved middagstid er det helt oplagt at besøge Fisketorvet, der er berømt for deres fiskefrikadeller og friskfangede rejer og skaldyr.

Du kan også opleve Byparken med musikpavillonen, Det Gamle Rådhus, Bergen Teater og Grieghallen, en koncertsal opkaldt efter Norges velkendte komponist, Edvard Grieg.

Har du tid anbefaler vi et besøg i Fantoft Stavkirke. Kirken blev oprindeligt bygget i år 1150, men blev totalskadet af en brand i 1992. Den er nu rekonstrueret, så den står som tidligere og er en af Bergens mest besøgte attraktioner.

Dag 5 Lerwick, Shetlandsøerne, Skotland 08.00 17.00

Lerwick er med sin 7500 inbyggere den eneste by på Shetlandsøerne. Her kan skibet ikke lægge til og du vil blive sejlet i land i tenderbåde. Som noget af det første mødes du af landets våbenskjold, hvorpå du finder teksten "med lögum skal land byggja", der ellers kendes som den Jyske Lov. Lokalbefolkningerne på øerne har stærke rødder i den maritime historie og i musikken. Butikkerne er fyldt med træ ting, violiner, fine sæber, sweatre og ting der hører en viking til.

Som et bedårende mix af Skotland og Norge, tilbyder Shetlandsøerne en overflod af unikke naturoplevelser og dyreliv. Tag en smuk gåtur ud til "the Knab", der er Lerwicks sydligste spids. På vejen kan du iagttage de forrevne klipper og udsigten til Bressay. På gåturen er det også oplagt at lægge vejen forbi stentårnet Broch of Clickimin, der ligger lige ud til søen Clickimin Loch. På tilbagevejen kan du besøge det charmerende rådhus og ikke mindst Fort Charlotte.

Dag 6 Til havs    

Nyd en stille dag i biblioteket med bøger på flere sprog. Er du mere til at sidde udenfor på Norwegian Jade, kan du nyde dagen med en god bog i hånden på dækket ved poolen.

Dag 7-8 Reykjavik, Island 08.00 16.00

Byen, der på islandsk hedder "den rygende bugt", er Islands hovedstad og største by. Byen blev grundlagt i år 877 og har i dag en helt speciel atmosfære. Oplev smukke landskaber, der vidner om Islands vulkanske oprindelse, eller svøm i en af de varme kilder. Prøv fx den "Blå Lagune". Du kan også besøge Islands wellnesssteder, hvor der er god tid til afslapning og livsnydelse.

En god måde at blive introduceret til Islands fantastiske landskab er også at tage på turen "the Golden Circle", hvor du vil blive introduceret til landets smukke natur. Oplev Thingvellir National Park, hvor den eurasiske og amerikanske tektoniske plade langsomt trækker sig fra hinanden, og hvor islændingene tidligere mødtes til tingmøder. Se også det imponerende Gullfoss vandfald, de lavaformede landskaber og ikke mindst de fascinerende gejsere.

Dag 9 Akureyri, Island 10.00 20.00

Akureyri ligger i et område med en meget unik og særpræget natur. Man kan slentre en tur gennem den flotte botaniske have med alle de islandske plantearter, besøge de forskellige museer og restauranter eller nyde begivenhederne på sommerens kunstfestival, der strækker sig fra midten af juni til august.

Dag 10 Til havs    

Nyd en stille dag i biblioteket med bøger på flere sprog. Er du mere til at sidde udenfor på Norwegian Jade, kan du nyde dagen med en god bog i hånden på dækket ved poolen.

Dag 11 Thorshavn, Færøerne 07.00 15.00

Thorshavn er Færøernes hovedstad. Desuden er Thorshavn Færøernes største by og landets kulturelle, økonomiske og trafikale centrum, det vil sige masser af muligheder for aktiviteter. Man kan bl.a. besøge Nordens Hus, hvor der er koncerter, udstillinger osv. Som noget af det første er det også oplagt at tage en lille gåtur rundt ved Tinganes, hvor du bl.a. finder Lagtingets bygninger og nogle private boliger, hvoraf nogle har karakteristiske græstage. Besøg også Havnar Kirkja, der er smukt prydet med blåt loft og en balkon til hver side. Tag en pause på en af havnens hyggelige caféer og tag derefter en lokal bus mod Kirkjubøur. Her finder du en et af de ældste huse, der er gået videre slægt gennem slægt, en fin lille kirke og de betagende sorte huse med røde vinduer.

Dag 12 Invergordon (Inverness), Skotland 08.00 17.00

Inverness er den største by i det skotske højland. Tag med på tur til den sagnomspændte sø Loch Ness og nyd den meget smukke natur.

Dag 13 Newshaven (Edinburgh), Skotland 08.00 18.00

Edinburgh er Skotlands hovedstad og byen er kendt som en af Europas mest attraktive byer.  I Edinburghs gamle og nye bydele finder man et skønt mix af elegante gader og charmerende pladser. En af byens største seværdigheder er Edinburgh slot, som ligger højt oppe på en ujævn klippe i midten af byen.

Dag 14 Til havs    

Gør brug af de mange muligheder ombord på Norwegian Jade som teater, kasino, bibliotek, butikker.

Dag 15 Hamborg, Tyskland 08.00  

Check ud og afrejse. Hamborg er Nordtysklands kulturelle og kommercielle centrum. Byen er en af de grønneste byer i Tyskland, med parker, alléer og rigtig mange broer. Langs floden Elben er der god mulighed for en smuk travetur. Hamborg er en charmerende handelsby med mange gode shopping muligheder.

Info
Rederiet

Freestyle Cruising - friheden til at vælge selv. Det er Norwegian Cruise Line.

Som et af de første rederier droppede Norwegian Cruise Line den faste spisetid, og lader nu gæsterne spise når de selv vil. Dresscoden er der også slækket på.

Krydstogtskibene er ualmindeligt hyggelige og velegnede til familier med børn i alle aldre.

Freestyle konceptet tiltaler rigtig mange af vores gæster.

Læs mere om Norwegian Cruise Line. Klik her.

Skibet

Norwegian Jade glimter med de eksklusive Garden og Courtyard Villas - de største, mest luksuriøse suiter på det åbne hav. De 4 søsterskibe i Jewel-klassen (Norwegian Jewel, Norwegian Gem og Norwegian Pearl) tilbyder suiter med plads op til 6 personer i 3 seperate soveværelser.

Norwegian Jade er som et kæmpe, flydende luksus resort med Swimmingpools, boblebade, et kursted, casino plus masser af andre ting du kan vælge imellem på din ferie. Norwegian Jade har plads til ca. 2400 passagerer.

Inklusiv

Krydstogt prisen er inklusiv
- bustransfer fra Danmark til Hamborg t/r
- danske rejseledere ombord
- all inklusive drikkevarepakke
- fuldpension ombord
- vand, kaffe og the ombord
- roomservice fra kl. 05.00-24.00
- underholdning og aktiviteter ombord
- brug af fitnesscenter, pool, teater mm.
- skatter og afgifter
- servicecharge

Eksklusiv

Krydstogt prisen er eksklusiv
- udflugter

Rejseinformation

Krydstogtnummer
13084
Varighed
15  dage
Underprodukt
1497534704_13084

Vejledning

Vælg afrejsedato i feltet ovenfor, og se de vejledende priser for den pågældende afgang.

Herefter kan du klikke på knappen "Bestil tilbud" og få et uforpligtende tilbud på den specifikke dato.

Hvis der ikke er angivet en pris ud for en kahytskategori er det fordi kategorien pt. er udsolgt.

Du er også velkommen til at ringe på 6914 7355 eller sende en email til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for nærmere information eller booking.

Sejlruten vist ovenfor, og beskrevet nedenfor, er vejledende. Rederiet og kaptajnen kan til enhver tid ændre i ruten, hvis det fx. skønnes at passagerernes sikkerhed ikke kan garanteres eller hvis fx. vejret umuliggør et anløb.

SPECIALREJSER

KRYDSTOGT RUNDT OM NEW ZEALANDSydney rundt om New Zealand. Inkl. fly, dansk rejseleder, drikkepakke og servicecharge

WORLD CRUISE 2020Sejl jorden rundt i 117 dage med MSC Magnifica. Inkl. fly, mad, drikke og udflugter

KRYDSTOGT TIL NORDKAP 201912 dage med Serenade of the Seas langs Norges kyst med dansk rejseleder

FLODKRYDSTOGT MED ANDRÈ RIEU KONCERT8 dage inkl. fly, drikkepakke, dansk rejseleder og Andrè Rieu koncert

FLODKRYDSTOGT MED VINSMAGNING8 dage inkl. fly, drikkepakke, dansk rejseleder og vinsmagning med Per Pallesen

FLODKRYDSTOGT PÅ DONAU8 dage inkl. fly og drikkepakke

KRYDSTOGT TIL NORDKAP OG SVALBARD15 dage fra Hamborg med MSC Meraviglia.

PAKKEREJSER TIL ALASKA & CANADAinkl. fly, tog og drikkepakke

SVERIGE - DEN SMUKKE GÖTAKANAL2, 4 eller 6 dage inkl. mad og udflugter.

Attraktive krydstogttilbud

DUBAI OG EMIRATERNE FRA 10.894,-13 dage | MSC Lirica | Inkl. fly, hotel og helpension

DUBAI OG INDIEN FRA 13.949,-16 dage | MSC Lirica | Inkl. fly, hotel og helpension

DUBAI OG ABU DHABI FRA 9.599,- | RUTE 19 dage | MSC Splendida | Inkl. fly, hotel, drikkepakke, WiFi og helpension

DUBAI OG ABU DHABI FRA 9.940,- | RUTE 29 dage | MSC Splendida | Inkl. fly, hotel, drikkepakke, WiFi og helpension

CARIBIEN, MEXICO, CUBA FRA 3.999,-8 dage | MSC Armonia | Inkl. 2 udflugter og helpension

OPLEV 12 PARADISØER I CARIBIEN16 dage | MSC Preziosa | Inkl. fly og helpension

CARIBIEN – PUERTO RICO, ST. THOMAS, ST. MAARTEN, BAHAMAS8 dage | MSC Seaside | Inkl. drikkepakke, WiFi og helpension

CARIBIEN – JAMAICA, GRAND CAYMAN, MEXICO, BAHAMAS8 dage | MSC Seaside | Inkl. drikkepakke og WiFi og helpension

CARIBIEN – ST. MARRTEN, PUERTO RICO, BAHAMAS8 dage | MSC Seaside | Inkl. drikkepakke, WiFi og helpension

VESTLIGE MIDDELHAV FRA BARCELONA8 dage | MSC Seaview | Inkl. drikkepakke, WiFi og helpension

VESTLIGE MIDDELHAV FRA BARCELONA8 dage | MSC Fantasia | Inkl. drikkepakke, WiFi og helpension

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få attraktive tilbud og deltag hver måned i konkurrencen om et rejsegavekort på 1.000 DKK!

Krydstogt Eksperten bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik. Hvis du klikker på et link, accepterer du vores brug af cookies.
Accept