FIND DIT KRYDSTOGT

Angiv ønsket rejseperiode
Angiv ønsket destination
Angiv ønsket afrejsehavn
Angiv ønsket rederi
Angiv ønsket skib
Angiv varighed

Opdateret 1. april kl. 11.00

 

Generel information

I den nuværende situation har jeg igangsat følgende procedurer, og jeg beder om at I respekterer disse.

Vores prioriteter et pt.:

  1. At hjælpe de rejsende der stadig er i udlandet.
  2. At kontakte de gæster der desværre ikke kommer på rejse
  3. Alle indkomne mails prioriteres og besvares i henhold til vigtigheden.

Håndtering af aflyste rejser i forhold til fx refusioner, kompensationer osv. bliver behandlet men hav tålmodighed. (se nedenfor)

I forhold til mine ansatte er al unødvendigt personale hjemsendt enten for at passe deres børn, eller blot for at passe på sig selv og deres familier.

Kontoret er kun bemandet af nødvendigt nøglepersonale, og jeg skal derfor INDTRÆNGENDE bede om, at I kun ringer til os i akutte nødstilfælde.

Jeg vil opfordre ALLE til at respektere myndighedernes anbefalinger, så vi kan få normaliseret tilstandene hurtigst muligt.

Niels B. Petersen, Direktør

 

 

 

 

Refusion for aflyste rejser

Loven om Pakkerejser sikrer at du som kunde, kan få fuld refusion for det indbetalte beløb.

Din rejse er omfattet af Loven om Pakkerejser, fordi du har købt rejsen igennem Krydstogt Eksperten som er medlem af Rejsegarantifonden. Vores medlems nr er 1207. Havde du købt rejsen direkte ved rederiet eller på en udenlandsk hjemmeside, ville du ikke være sikker på Rejsegarantifondens dækning.

Det betyder at du ALTID vil være sikret tilbagebetaling fra enten rederiet, Krydstogt Eksperten eller Rejsegarantifonden (som er den danske stat).

Rejsegarantifondens direktør Birgitte Fjeldhoff har blandt andet skrevet således til alle rejsebureauer der er medlem af Rejsegarantifonden (vores medlems nr. er 1207) :

Vi har meget stor forståelse for, at rejseudbyderne pt. er under massivt likviditetsmæssigt pres. Vi har tilkendegivet overfor rejseudbyderne, at det ikke på nogen måde er et krav fra Rejsegarantifondens side, at refusion til kunder for rejser, som er blevet aflyst pga. risikoen for corona-smitte, skal ske her og nu.

Det vil efter vores opfattelse være helt rimeligt, at rejseudbyderne afventer, hvordan situationen udvikler sig, herunder hvad der kommer ud af det arbejde, der pt. foregår vedrørende mulige støttetiltag til rejsebranchen fra regeringens side. Det er på alle måder en fuldstændig ekstraordinær situation, og derfor må kunderne have forståelse for, at det kan være nødvendigt at sætte de sædvanlige procedurer mht. refusion af aflyste rejser på pause.

En tilsvarende udmelding er kommet fra Danmarks Rejsebureau Forening’s direktør Lars Thykier:

Danmarks Rejsebureau Forening ser ikke andre muligheder end at opfordre til, at alle rejsebureauer på nuværende tidspunkt indstiller enhver form for refundering til alle rejsende, der lige nu afbestiller deres rejse indtil der foreligger en afklaring på forhandlingerne med regeringen.

På den baggrund er alle refusioner stillet i bero til vi har fået yderligere retnings linjer fra hhv. Rejsegarantifonden og Danmarks Rejsebureau Forening.

Alle aktører i rejsebranchen over hele Verden, dvs krydstogtrederier, flyselskaber, hoteller mm arbejder på højtryk for at få det administrative arbejde gjort på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde.

Det vil derfor tage noget tid inden alle sager er behandlet og refusionerne kan udbetales. Ingen tør gætte på en tidshorisont.

 

Fra Rejsegarantifonden har vi den 27. marts fået oplyst, at Folketinget har vedtaget Lovforslag nr L145 "Lov om ændring af lov om rejsegarantifond".  Læs mere her 

Loven skal dog godkendes af EU kommissionen; det forventes at ske den 3. april.

Med vedtagelsen af denne lov kan udbetalingerne gå igang for de rejser der skulle have været afholdt i perioden 13. marts - 13. april, men Rejsegarantifonden skal naturligvis have den fornødne tid til at sætte de rette procedurer i værk.

MEN alle der ønsker refusion, får refusion.

 

 

Tilgodebeviser

I nogle tilfælde tilbyder rederierne tilgodebeviser som alternativ til tilbagebetaling. Disse tilgodebeviser kan have en værdi helt op til 150% af det indbetalte beløb.

Vi kontakter alle kunder, og tilbyder dette (hvis de er omfattet af rederiets tilbud) som et alternativ til fuld refusion.

 

 

Forholdsregler for kunder med en rejse som endnu ikke er aflyst

Hvis rejsen ikke officielt er aflyst, betyder det i praksis:

  • Juridisk set skal din planlagte rejse håndteres som om rejsen gennemføres (uagtet at der måske kommer en senere aflysning)
  • Ønsker du alligevel selv at annullere, sker det efter gældende afbestillingsregler jf. Bestillingsbekræftelsen side 2. Husk at checke med dit forsikringsselskab om du har en gyldig afbestillingsgrund, ellers hæfter du selv for alle indbetalte beløb.
  • Hvis du stadig mangler at indbetale restbetalingen, så SKAL du indbetale beløbet rettidigt. Sker det ikke betragtes det som en annullering efter gældende afbestillingsregler jf. Bestillingsbekræftelsen side 2, og indbetalt depositum er tabt.

Vi anbefaler, at du venter med at afbestille, til du med sikkerhed ved om krydstogtet er annulleret eller ej. Vi har desværre set en række uheldige eksempler på, at gæster har annulleret i den tro at deres forsikringsselskab ville dække tabet; men uden gyldig grund betaler forsikringsselskaber ingenting.

Hvis krydstogtrederiet annullerer din rejse eller går konkurs, er du også bedre stillet end hvis du selv afbestiller ”før tid”. Det skyldes at din rejse er omfattet af Loven om Pakkerejser, fordi du har købt rejsen igennem Krydstogt Eksperten som er medlem af Rejsegarantifonden. Vores medlems nr er 1207. Havde du købt rejsen direkte ved rederiet eller på en udenlandsk hjemmeside, ville du ikke være sikker på Rejsegarantifondens dækning.

Det betyder at du ALTID vil være sikret tilbagebetaling fra enten rederiet, Krydstogt Eksperten eller Rejsegarantifonden (som er den danske stat).

 

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær først til at få de bedste tilbud. Samtidig deltager du hver måned i konkurrencen om et rejsegavekort på kr. 1.000,-