Carnival Cruise Line

Carnival Cruise Line rangerer blandt verdens mest eftertragtede krydstogtrederier med sin imponerende flåde af festlige og farverige skibe. Med amerikansk charme har Carnival etableret sig som et ikon inden for cruiseindustrien og tilbyder prisvenlige krydstogter fyldt med aktiviteter.


FUN SHIPS

Med konkurrencedygtige priser henvender Carnival Cruise Line sig til alle, der søger en krydstogtferie fyldt med underholdning. Den store flåde af såkaldte “Fun ships” tilbyder et væld af fornøjelser for alle aldre. Det er flydende ferieparadiser, hvor underholdning og afslapning går hånd i hånd.

Carnival er synonymt med en livlig og festlig atmosfære, hvor du kan slappe af og have det sjovt døgnet rundt. Rederiet tilbyder krydstogter i hele verden, men er førende udbyder af krydstogter i Caribien med et stort udvalg af budgetvenlige og eksotiske krydstogtrejser.



AKTIVITETER

Carnival Cruise Lines skibe er fyldt med muligheder og tilbyder endeløs sjov og uforglemmelige minder krydret med amerikansk charme.

Soldækket indbyder til afslapning og sjov med swimmingpools, boblebade, vandland og vandrutsjebaner. Der er børneklubber for de yngste og et utal af aktiviteter. Spil minigolf, bordtennis og basketball i SportSquare, eller prøv SkyCourse, en rebbane højt over dækket.

Besøg fitnesscenteret eller forkæl krop og sjæl i skibets spaafdeling med behandlinger, dampbade og saunaer. Carnival byder også på sjove arrangementer som bingo, danseworkshops og livemusik.



UNDERHOLDNING

Når solen går ned, er det sjove ombord ikke forbi. Carnivals shows er højdepunktet for hver aften med et skiftende program der omfatter musicals og optrædener af komikere og tryllekunstnere.

Glæd dig til glamourøse Broadway shows med dygtige sangere og flotte danseforestillinger. Træn lattermusklerne i Punchliner Comedy Club eller syng dig selv hæs til karaoke. Prøv dit held i Blackjack og Roulette i kasinoet og indtag dansegulvet i natklubben.

Prøv en unik biografoplevelse under åben himmel i Carnival’s Seaside Theatre. Nyd popcorn og filmklassikere, sportsbegivenheder eller koncerter på en kæmpe fladskærm med stjernehimlen som kulisse. De nyeste skibe tilbyder 5D-biograf (mod betaling).



GASTRONOMI

Carnival Cruise Line tilbyder alverdens spisesteder. Vælg en afslappet middag i buffetrestauranten eller nyd á la carte-servering i hovedrestauranten. Grill, Deli, pizzeria, softice og frozen yoghurt er ligeledes inkluderet i prisen.

Køkkenet er præget af amerikansk madkultur og byder på et bredt udvalg, herunder saftige steaks og velsmagende burgers. Derudover kan du forkæle dine smagsløg med kulinariske oplevelser fra andre verdenshjørner, heriblandt kinesisk og mexicansk.

Start dagen med morgenmad i kahytten uden beregning og benyt også mulighed for at prøve en af de mange specialrestauranter ombord (mod gebyr).


Carnival Cruise Line Skibe

Søgekriterier Klik for at fravælge
    Filter

    Finder aktuelle krydstogter


    Udfyld nedenstående felter

    Tak – din forespørgsel er afsendt. Du vil modtage en kopi pr. mail. Vi vender hurtigst muligt tilbage med et tilbud.
    Enquiries
    OBS: Husk at bekræfte din tilmelding til nyhedsbrev, i den mail du har modtaget (kig evt. i uønsket post)

    Få tilbud