FIND DIT KRYDSTOGT

Angiv ønsket rejseperiode
Angiv ønsket destination
Angiv ønsket afrejsehavn
Angiv ønsket rederi
Angiv ønsket skib

Rejseforsikring – for din egen skyld

Rejs trygt med en Gouda Rejseforsikring i bagagen. Vi passer på dig og din familie under rejsen. Alarmcentralen har åbent døgnet rundt, året rundt. Du kan altid ringe og være sikker på at få en hurtig og effektiv hjælp – uanset hvor i verden du er.

gouda logo web

Hjælp på et sprog du forstår

Alarmcentralen ligger i København og består af danske medarbejdere, der tilsammen taler 20 forskellige sprog. Det betyder en tryghed for dig, at du kan være sikker på at få fat i en assistancekoordinator, som taler dit sprog. Selvom de fleste rejsende klarer sig udmærket på engelsk, er det alligevel rarest at kunne forklare komplicerede sager på sit modersmål.

I alvorlige sager, f.eks. ved længerevarende hospitalsindlæggelser/hjemtransporter, er det i videst muligt omfang den samme servicekoordinator, der hjælper dig under hele forløbet, dvs. at du har en primær kontaktperson, der kender til din situation og det behov, du har.

Internationalt netværk

Vi kender den verden, som du rejser i. Medarbejderne er rejsevante og sprogkyndige, og når vi har behov for lokal hjælp i det land eller område, du er i, trækker vi på vores verdensomspændende netværk og det netværk af alarmcentraler, som vi er en del af.

Danske læger og sygeplejersker

Ud over de medarbejdere, der er på selve alarmcentralen, har vi tilknyttet danske læger, sygeplejersker og krisemedarbejdere. De står klar til at hente dig hjem, hvis det skulle blive nødvendigt, og derudover kobles de til din sag pr. telefon, så de kan rådgive dig og dine pårørende. Desuden er de i kontakt med den behandlende læge på stedet, så de på den måde kan kontrollere, at du får den rigtige behandling.

Gouda Rejseforsikring er ikke bare tryghed ud over alle grænser. Det er også tryghed verden rundt, året rundt og døgnet rundt.

Du kan bestille din rejseforsikring ved Krydstogt Eksperten på telefon 6914 7355 eller klik på Gouda logoet ovenfor. Du kan også beregne prisen på de forskellige typer af forsikringer.

Dit ansvar

Er du forsikret når du rejser? Mange af vores kunder tror, at deres kreditkort automatisk inkluderer rejseforsikring, men dette er ofte ikke tilfældet. Sørg for at give dine forsikringer et grundigt eftersyn inden afrejse. Det er dit eget ansvar at være forsikret, og det letter både proceduren og din pengepung hvis uheldet er ude.

Sygesikringskort

Husk det blå EU-sygesikringskort når du rejser i Europa!

I forbindelse med finansloven 2014 blev det vedtaget, at det gule kort ikke længere skal dække danskernes udgifter i forbindelse med sygdom på rejser i udlandet. Det er derfor vigtigt, at du i stedet anskaffer det blå EU-sygesikringskort, når du rejser i EU/EØS-landene. Men husk på, at du altid bør have en rejseforsikring – også selvom du "bare" skal på weekendtur til Berlin.

Hvordan er jeg stillet med det blå kort på rejser i Europa?

Det blå kort sidestiller dig med borgere i det EU/EØS-land, du rejser til, og dækker dig for sygdomsbehandling på offentlige hospitaler og klinikker. Det er vigtigt, at du er opmærksom på:

  • Der vil i mange EU/EØS-lande være en egenbetaling, som du selv skal stå for – medmindre du har en rejseforsikring.
  • Du skal huske at tegne en rejseforsikring, så du kan blive hjemtransporteret til Danmark, hvis uheldet er ude, så du ikke ”strander” i udlandet og ikke kan komme hjem.
  • At du med en Gouda Rejseforsikring får en 24 timers dansk alarmcentral, som du altid kan ringe til og få en hurtig og effektiv hjælp på et sprog du forstår.

Anden standard på offentlige sygehuse

En anden ting som du skal være opmærksom på er, at det blå kort ikke dækker behandling på privatklinikker og privathospitaler. Derfor er der mange steder i EU/EØS, hvor du vil opleve en helt anden standard end herhjemme og på mange turistdestinationer findes der slet ikke offentlige hospitaler.

Sådan er du stillet med en rejseforsikring fra Gouda

Med en rejseforsikring fra Gouda er du 100% dækket, så du og din familie kan få behandling af ordentlig standard og hjælp fra dansktalende personale, uanset hvor du er, uden egenbetaling eller selvrisiko.

Gouda dækker behandling – også på privatklinikker i Europa, såfremt der ikke ligger et egnet offentligt behandlingssted i nærheden. Husk at fremvise dit blå EU-sygesikringskort i tilfælde af hospitalsindlæggelse, lægebehandling mv. Gouda anbefaler, at du kontakter Gouda Alarm så hurtigt som muligt i en skadesituation. Dit opkald giver os muligheden for, at give dig den bedst mulige behandling og derudover have en løbende dialog med dig under sygdomsforløbet, så vi sikrer at behandlingen er korrekt og forsvarlig.

Hvis du i tilfælde af hospitalsindlæggelse, lægebehandling mv., har stået for egenbetaling, skal du indsende en skadeanmeldelse til Gouda. Læs hvordan du anmelder en skade her.

Står du i den situation, at den pågældende læge eller klinik, ikke vil acceptere dit blå EU-sygesikringskort, skal du kontakte Gouda Alarm. Vælger du at betale det fulde beløb på stedet, skal du søge refusion hos din kommune. Hvis du har spørgsmål til, hvordan du søger refusion, skal du kontakte din kommune.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær først til at få de bedste tilbud. Samtidig deltager du hver måned i konkurrencen om et rejsegavekort på kr. 1.000,-

Krydstogt Eksperten bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik. Hvis du klikker på et link, accepterer du vores brug af cookies.
Accept