Udfyld nedenstående felter
Cruise ID 2132964
Sejlplan San Juan, Puerto Rico / Tortola, De Britiske Jomfruøer / St. John's, Antigua og Barbuda / Basseterre, St. Kitts & Nevis / Castries, St. Lucia / Philipsburg, St. Maarten / Charlotte Amalie, St. Thomas / San Juan, Puerto Rico
San Juan er Puerto Ricos hovedstad og er en usædvanlig kulørt by, som bærer tydeligt præg af den spanske kolonitid. Den gamle bydel er kendt for sine pastelfarvede huse og smalle brostensgader og er på UNESCOs verdensarvliste. Øen er som skabt til surfing, vandreture i regnskoven, snorkling blandt koralrev og svømmeture i de klare laguner. Forkæl dine smagsløg med krydret caribisk mad i San Juan eller i en af de hyggelige mindre byer. Gå heller ikke glip af et af de fyrige flamingoshows, som byen kan byde på.
Tortola er den største af De Britiske Jomfruøer og den ligner en smaragdgrøn halskæde med en hvid kant af sand. Ud over nogle fantastiske badestrande finder man også øernes Nationalmuseum.
St. John’s er hovedstaden på Antigua. Byen er en fascinerende labyrint af trange gader og stræder, som strækker sig fra det travle havneområde med spændende barer og caféer op til de sølvglitrende spir på St. John’s katedral.Strandene er lækre, med en kombination af det fineste, hvide sand omringet af azurblå hav og den varmende sol. Snorkl blandt smukke koralrev og farverige fisk, oplev en betagende udsigt fra Shirley Heights eller besøg Sea View Farm Village, hvor du kan købe lokal keramik.
Basseterre ligger på sydkysten af øen St. Kitts. På havnefronten finder man den hvælvede bygning fra kolonial tiden da høsten af sukkerrør havde meget stor betydning. Man kan stadig se spor fra den franske kolonitid, men det er den britiske fortid der er mest synlig.
Castries er hovedstaden på øen, Saint Lucia. Landskabet indbyder med frodige grønne bjerge, tæt regnskov og bløde sandstrande. Gaderne i Castries er fulde af liv og farver, akkurat som bondekonerne, der kommer iklædt nationaldragter for at sælge eksotiske frugter og grøntsager. Et sandt mekka for friluftsentusiaster med blomstrende koralrev og regnskovsreservater. Udforsk verdens eneste drive-in vulkankrater ved Sulphur Springs eller besøg Diamond Botanical Garden.
Den fortryllende ø, St. Maarten, er ikke større end Ærø, men er ikke desto mindre delt i en fransk og en hollandsk del. Philipsburg i den hollandske del er en livlig by med øens bedste shopping. De farverige huse og den idylliske strandpromenade skaber en skøn caribisk stemning. Nyd solen og en drink på stranden eller et godt måltid på en af den lille bys mange gode restauranter. Fra havnen kan man bl.a. tage en bådtaxi ind til centrum.
Charlotte Amalie ligger på St. Thomas og er den største by i ø-gruppen U.S. Virgin Islands – de forhenværende Dansk-Vestindiske Øer. Byen er opkaldt efter dronning Charlotte Amalie, der var gift med kong Christian d. 5. Der er stadig spor efter det danske. Bl.a. hedder en gade “Dronningens Gade”.
San Juan er Puerto Ricos hovedstad og er en usædvanlig kulørt by, som bærer tydeligt præg af den spanske kolonitid. Den gamle bydel er kendt for sine pastelfarvede huse og smalle brostensgader og er på UNESCOs verdensarvliste. Øen er som skabt til surfing, vandreture i regnskoven, snorkling blandt koralrev og svømmeture i de klare laguner. Forkæl dine smagsløg med krydret caribisk mad i San Juan eller i en af de hyggelige mindre byer. Gå heller ikke glip af et af de fyrige flamingoshows, som byen kan byde på.