Udfyld nedenstående felter
Cruise ID 2004723
Sejlplan Bridgetown, Barbados / Castries, St. Lucia / Roseau, Dominica / St. John's, Antigua og Barbuda / Philipsburg, St. Maarten / Virgin Gorda, De Britiske Jomfruøer / San Juan, Puerto Rico / Til havs / Til havs / Miami, Florida, USA
Bridgetown er en gammel engelsk koloniby, hvilket stadig ses på arkitekturen og i form af Trafalger Square med Lord Nelson statuen. Hvis du gerne vil have et indblik i Barbados historie, kan du besøge Barbados Museum.Den fascinerende Bridgetown Synagogue er en af de ældste på den vestlige halvkugle. Den står opført, hvor der tidligere lå en endnu ældre synagoge, der var rejst af brasilianske jøder.Efter lidt sightseeing, kan du besøge stranden i Bridgetown. Vestkysten på Barbados er berømt for nogen af verdens bedste sandstrande.
Castries er hovedstaden på øen, Saint Lucia. Landskabet indbyder med frodige grønne bjerge, tæt regnskov og bløde sandstrande. Gaderne i Castries er fulde af liv og farver, akkurat som bondekonerne, der kommer iklædt nationaldragter for at sælge eksotiske frugter og grøntsager. Et sandt mekka for friluftsentusiaster med blomstrende koralrev og regnskovsreservater. Udforsk verdens eneste drive-in vulkankrater ved Sulphur Springs eller besøg Diamond Botanical Garden.
Roseau på øen Dominica er kendt for sin regnskov og sine vandfald og grotter. Der er fantastiske muligheder for at vandre på øen og rig mulighed for at dykke eller snorkle. Her kan man møde pilrokker, snapper, barracudaer, papegøjefisk og delfiner. Lige så almindelig som huse på pæle, er lyden af reggae- og calypsomusik.
St. John’s er hovedstaden på Antigua. Byen er en fascinerende labyrint af trange gader og stræder, som strækker sig fra det travle havneområde med spændende barer og caféer op til de sølvglitrende spir på St. John’s katedral.Strandene er lækre, med en kombination af det fineste, hvide sand omringet af azurblå hav og den varmende sol. Snorkl blandt smukke koralrev og farverige fisk, oplev en betagende udsigt fra Shirley Heights eller besøg Sea View Farm Village, hvor du kan købe lokal keramik.
Den fortryllende ø, St. Maarten, er ikke større end Ærø, men er ikke desto mindre delt i en fransk og en hollandsk del. Philipsburg i den hollandske del er en livlig by med øens bedste shopping. De farverige huse og den idylliske strandpromenade skaber en skøn caribisk stemning. Nyd solen og en drink på stranden eller et godt måltid på en af den lille bys mange gode restauranter. Fra havnen kan man bl.a. tage en bådtaxi ind til centrum.
Virgin Gorda er den 3. største af De Britiske Jomfruøer. En geologisk formation har dannet et bad som er en af de helt store turistattraktioner på øen. Badet er en samling af meget store sten som danner pools og grotter. Badet oversvømmes ved højvande og efterfølgende opvarmes det af solen.
San Juan er Puerto Ricos hovedstad og er en usædvanlig kulørt by, som bærer tydeligt præg af den spanske kolonitid. Den gamle bydel er kendt for sine pastelfarvede huse og smalle brostensgader og er på UNESCOs verdensarvliste. Øen er som skabt til surfing, vandreture i regnskoven, snorkling blandt koralrev og svømmeture i de klare laguner. Forkæl dine smagsløg med krydret caribisk mad i San Juan eller i en af de hyggelige mindre byer. Gå heller ikke glip af et af de fyrige flamingoshows, som byen kan byde på.
Miami ligger i Florida og er en farverig og spændende by med hvide sandstrande, turkisblåt vand og pastelfarvede art-deco bygninger. Byen har et pulserende natteliv og mange spændende restauranter og cafeer. Der er shoppingcentre i alle størrelser og varianter. Everglades Nationalpark er også et besøg værd; her finder du et uberørt vildmarksområde med krokodiller, alligatorer, skildpadder og fugle.
Azamara Journey
Et luksuriøst boutique-hotel til søs: Azamara Journey® er et mindre skib med en dæksplan, der giver en følelse af intimitet uden at virke overfyldt, og som tilbyder alt, hvad den moderne rejsende søger – og lidt til.
Glemt alt om gammeldags kahytter; rederiets nyfortolkede kahytter byder på moderne bekvemmeligheder og møbler samt luksuriøst sengetøj. Derudover har skibet mange kahytter og suiter med balkoner, som med fantastisk udsigt og frisk havluft er med til at give dig den perfekte start på dagen.
Alle dele af skibet byder på udsøgt service, der overstiger forventningerne hos selv de mest berejste krydstogtsgæster. Du bliver mødt af Azamaras venlige, opmærksomme og imødekommende personale, der gerne hjælper med alt lige fra servering ved poolen til gode anbefalinger til din dagstur på land. Helt ligesom dig, elsker Azamara nemlig også at opleve verden til søs.
Læg dertil restauranter i verdensklasse, afslappende og forfriskende spaoplevelser og helt nye underholdningstilbud – så har du en samlet pakke, der kun kan matches af de spændende kulturelle oplevelser, som venter dig på land.
Højdepunkter
Syv restauranter, caféer og lounger, to swimmingpools, flere soldæk, spa, fitnesscenter, joggingbane, frisørsalon, butikker, kasino, kabaret-lounge, concierge-skranke, for ikke at nævne et par hundrede smagfuldt indrettede kahytter og suiter – og det er bare lidt af det, der er at udforske ombord.
Madoplevelser og vine
Azamara kan med stolthed byde dig velkommen på to specialrestauranter*, Prime C og Aqualina. Aqualina serverer fabelagtig mad fra middelhavskøkkenet. Prime C er Azamaras klassiske steakhouse med træpaneler, en fantastisk udsigt og overdådig indretning. The Wine Cellar fryder dine smagsløg med en samling af 8.000 flasker fra små producenter, begrænsede oplag og sjældne årgangsvine. De kyndige sommelierer hjælper med at vælge de perfekte vine til dit aftensmåltid. Restauranten Discoveries er skibets primære spisested. Det er en elegant restaurant, der samtidig er fyldt med liv, og så er den tilgængelig for alle passagerer. Hvis du foretrækker en mere afslappet atmosfære, kan du besøge Windows Café, The Patio, Mosaic Café og The Living Room. Derudover tilbydes der roomservice døgnet rundt.
*Bord på specialrestauranterne er gratis for gæster, der bor i suiterne. For andre gæster opkræves et gebyr pr. person. Vi anbefaler på det kraftigste at bestille bord.
Underholdning og aktiviteter
Ombord finder du barer, lounger og samlingssteder, herunder: Discoveries Bar, Mosaic Café, kabaret-lounge og fester ved poolen. Du finder desuden en stilfuld kollektion af merchandise samt smukke smykker og ure i tre butikker: The Journey Shop, Indulgences og The Photo Shop. Der afholdes dagligt berigende kurser og holdundervisning ombord, som for eksempel seminarer og foredrag, vinsmagninger, kulinariske opvisninger og meget mere. Ved hjælp af InTouch kan du nemt holde kontakten med venner og familie derhjemme, mens du er på farten. Der er blandt andet adgang til internet og e-mail døgnet rundt samt mulighed for brug af computerstationer.
Spa og fitness
Spaen, hvor personalet består af professionelle skønhedsbehandlere og terapeuter, er en rolig oase, der byder på forskellige spa-ritualer som massage, saltbade og personligt tilpasset hudpleje til både kvinder og mænd. I spaen tilbydes der også behandlinger som thalassoterapi, body sculpting, hydralift-ansigtsbehandlinger og tandblegning. I fitnesscentret er der mulighed for at deltage i gratis holdtræning og mod tillægsgebyr desuden tilpasset personlig træning.
24-hour Room Service
Aqualina
Bar
Coffee shop
Cova Café
Discoveries Restaurant
Grill
Looking Glass
Martini Bar
Piano Bar
Pool Grill
Prime C
Veranda
Windows Café
Wine bar
Cabaret & Stage production
Cabaret Lounge
Entertainment Team
Michaels Club
Art Gallery
Concierge
Gift Shop
Hair Salon
Laundry Service
Medical Centre
Photo Gallery
Photo Shop
Shops
Shore Excursion Office
Beauty Salon
Facial Treatments
Spa
Swimming Pool
Thalassotherapy Pool
Whirlpool
Aerobics
Fitness Center
Gym
Jade Wellness Centre
Jogging Track
Personal Training
Pilates
Yoga
Internet Cafe
Satelite Telephone