Udfyld nedenstående felter
Cruise ID 2008486
Sejlplan Piræus, Athen, Grækenland / Ashdod, Jerusalem, Israel / Haifa, Israel / Limassol, Cypern / Rhodos, Grækenland / Santorini, Grækenland / Mykonos, Grækenland / Kusadasi, Tyrkiet / Istanbul, Tyrkiet
Piræus er havneby til Athen, som er Grækenlands største havn og hovedstad. Athen er en af Europas ældste byer, og er særligt kendt for sine mange gamle ruiner og historiske seværdigheder, der kan dateres flere tusind år tilbage i tiden. Akropolis er Athens største seværdighed. Oplev historien bag på Akropolis Musset få hundrede meter fra de gamle ruiner. I centrum kan du opleve ruiner fra flere romerske bygninger, særligt fra perioden hvor den romerske kejser Hadrian var ved magten. Plaka-kvarteret er Athens ældste bydel og en af de mest attraktive, som tiltrækker mange turister. Med sine hyggelige, smalle gader med neoklassiske huse, små butikker og taverner, er det bestemt et besøg værd. Athen forener den antikke og moderne historie med et varieret kulturliv, museer, trendy shopping og et stort udvalg af spisesteder.
Ashdod er en Israelsk by med en meget gammel historie. Takket være sin geografiske beliggenhed med havn, forgrenede vejsystemer, jernbane og infrastruktur er Ashdod blevet en af Israels vigtigste byer. Havnen i Ashdod er den største i Israel og en af de største i Middelhavet.
Haifa er en vigtig industriel havneby og er samtidig Israels nordlige hovedstad og den 3. største by. Besøgende vil opleve en unik blanding af traditionel og moderne kultur. Det er her du finder gamle templer, kirker og moskéer, lige så vel som du også kan finde elegante hoteller, indkøbscentre, biografer og hvide sandstrande.
Limassol er kærlighedsgudinden Afrodites fødested. Cypern har et klima, der er godt at tage til selv om vinteren. På øen findes høje bjerge, og øens egne indbyggere kan løbe på ski der. Turisterne kommer mest for at sole sig og bade. Gå ad stien til de byzantinske fresker og templer og antikke græske og romerske villaer med mosaikker og marmor.
Rhodos er solguden Helios hjem og Grækenlands fjerdestørste ø. Den gamle by i Rhodos er med sin charmerende bymur den bedst bevarede middelalderby. Korsridderpaladset fra 1400-tallet findes stadig bevaret. Man kan besøge Lindos på sydøstkysten med sit Akropolis. Der finder man ruiner og to Athene-templer og desuden en helt fantastisk udsigt.
Santorini er takket være sin skønhed et af de mest attraktive turiststeder i Europa. Øgruppen Santorini er det bedst kendte aktive vulkancentrum i det sydlige Ægæiske Hav. Gennem to millioner år med vulkansk aktivitet har materialerne hobet sig op. Santorini er en del af en vulkanring. Vulkanen kollapsede, sank i havet og tilbage stod kanterne. Man kan flere steder se den lagdelte flerfarvede lava på de stejle kanter. Vandområdet inde i vulkanringen kaldes en caldera og det er dér, krydstogtsskibene lægger til ved besøget på Santorini.
Mykonos is a classic Greek Island with whitewashed houses, blue-domed churches and windmills. Add a reputation for beautiful beaches and you‘ll understand why Mykonos is the most popular island in the Cyclades. Explore the island in a 4 x 4 or take a ferry to the tiny island of Delos. Explore more of Mykonos on a European cruise!
Kusadasi ligger på Tyrkiets vestkyst og er fuld af spændende kulturelle attraktioner. Byen blev grundlagt 3000 år f.v.t. og siden har mange civilisationer sat hver deres præg på byen. Hvis du bliver træt af at udforske byen kan du selvfølgelig også slappe af på strandene eller besøge den nærliggende halvø Güvercin Adasi.
Istanbul er tidligere hovedstad i tre imperier det romerske, det byzantinske og det osmanniske rige. Den er en fascinerende blanding af fortid og nutid, gammelt og nyt, traditionelt og moderne. Museerne, kirkerne, paladserne, moskeerne, basarerne og den naturlige skønhed er uimodståelig. Takket være sin unikke historiske og kulturelle baggrund, utallige moderne hoteller, eksklusive restauranter, natklubber og forretninger, er Istanbul en by, man husker længe.