10 nætter fra Reykjavik, Island med Norwegian Prima

Cruise ID 2008606

Sejlplan Reykjavik, Island / Isafjordur, Island / Akureyri, Island / Til havs / Ålesund, Norge / Måløy, Norge / Geiranger, Norge / Til havs / Amsterdam, Holland / Zeebrügge, Belgien / Southampton, England

Norwegian Prima

Krydstogt information

10 nætter   Norwegian Prima  

Afrejsedato

03-07-2025

50% RABAT + FLYRABAT t.o.m. 31/3

Rejsebeskrivelse

Dato
Havn
Info
Ankomst
Afgang
03-07-2025
Reykjavik, Island
18.00

Reykjavik, Island

Reykjavik, der på islandsk hedder “den rygende bugt”, er Islands hovedstad og største by. Byen blev grundlagt i år 877 og har i dag en helt speciel atmosfære. Oplev smukke landskaber, der vidner om Islands vulkanske oprindelse, eller svøm i en af de varme kilder – f.eks. den Blå Lagune. Du kan også besøge Islands wellnesssteder, hvor der er god tid til afslapning og livsnydelse. En god måde at blive introduceret til Islands fantastiske landskab er også at tage på turen “the Golden Circle”, hvor du vil blive introduceret til landets smukke natur. Oplev Thingvellir National Park, hvor den eurasiske og amerikanske tektoniske plade langsomt trækker sig fra hinanden, og hvor islændingene tidligere mødtes til tingmøder. Se også det imponerende Gullfoss vandfald, de lavaformede landskaber og ikke mindst de fascinerende gejsere.

04-07-2025
Isafjordur, Island

Isafjordur, Island

Isafjordur er beliggende på en smal tange i fjorden Skutulsfjordur i det nordvestlige Island. Omringet af høje bjerge, er det et af de mest øde, forrevne og smukkeste områder på vulkanøen. Tag en bådtur til Hornstrandir Naturreservat, hvor man kan nyde det rige fugleliv på den berømte klippe, Hornbjarg. Oplev den gamle bydel, som tager dig helt tilbage til sagaernes tid. Nyd en gåtur gennem de smalle gader med træhuse fra det 19. århundrede.

05-07-2025
Akureyri, Island

Akureyri, Island

Akureyri ligger i et område med en meget unik og særpræget natur. Man kan slentre en tur gennem den flotte botaniske have med alle de islandske plantearter, besøge de forskellige museer og restauranter eller nyde begivenhederne på sommerens kunstfestival, der strækker sig fra midten af juni til august.

06-07-2025
Til havs
07-07-2025
Ålesund, Norge

Ålesund, Norge

Ålesund er en by man let lader sig imponere af og som i 2007 blev kåret som Norges smukkeste by. Byen er ung af sind, men med en dramatisk historie at fortælle. I 1904 brændte det meste af byens træshuse ned. En mindre brand i et enkelt hus spredte sig med lynets hast på grund af et stormvejr, og i løbet af kort tid var hele bykernen brændt ned til grunden og 10.000 mennesker blev hjemløse og husvilde. Et enkelt hus stod tilbage upåvirket af den enorme brand. I huset boede en gammel mand, som ikke lod sig evakuere. Historien fortæller at han natten før branden opstod, havde haft besøg af 2 engle, som havde overbevist ham om, at hans stærke tro ville beskytte ham. I dag kan man se dette gamle hus, bevaret i mens alle andre huse i bymidten er nyopførte i den karakteristiske jugendstil med tårn, spir og udsmykninger. Det bedste udsigtspunkt i området er på toppen af fjellet Aksla. Her kan du gå derop ad de 418 trappetrin, eller du kan tage det lokale turisttog fra havnen som kører en rundtur i byen og blandt andet tager dig op til Aksla hvor du får en fantastisk udsigt ikke bare over byen, men af havet og den smukke natur i området. Et andet interessant sted at besøge at Atlanterhavsparken, som er et stort akvarium / naturcenter, hvor du kan opleve det nordlige Atlanterhav og Norges kyst. Der er både indendørs og udendørs udstillinger. Her kan du se sæler, pingviner, og fisk fra det omkringliggende hav. Stedet er bygget på en måde så det passer perfekt ind i den omkringliggende natur.

08-07-2025
Måløy, Norge
09-07-2025
Geiranger, Norge

Geiranger, Norge

I bunden af fjorden ligger den lille by Geiranger med kun 240 fastboende indbyggere. Hvert år kommer tæt på 1 mio turister til dette smukke sted. Stå tidligt op om morgenen og nyd cruiset på fjorden. Det tager ca 1 til 1½ time fra det åbne hav og indtil bunden af fjorden. På vejen ind opleves et fortryllende landskab med stejle klippesider der rækker flere hundredede meter op i luften. Kort før ankomsten til Geiranger passeres det berømte vandfald “De syv søstre” på venstre side, og umiddelbart overfor på højre side ses det store vandfald “Frieren”. Mange historier om ulykkelig kærlighed fortælles med udgangspunkt i disse to vandfald. Efter ankomst til Geiranger ligger krydstogtskibet oftest for anker (tender), og landgang sker via krydstogtskibets redningsbåde. Det tager ca. 5 minutter at sejle i land. Enkelte mindre krydstogtskibe kan ligge til kaj. I Geiranger er der mange muligheder for udflugter. De fleste udflugter kører op til Ørnesvinget som er et fantastisk udsigtspunkt ca. 800 meter over havet, hvor udsigten til fjorden er helt uovertruffen. Bagefter kører man til Dalsnibba ca. 1500 meter over havet. Her kan man i klart vejr se ned på alle de sneklædte tinder, fjorden hvor krydstogtskibet ligger og venter og kan man ikke dy sig, er der også mulighed for en rask sneboldkamp. Tager man ikke på udflugt, anbefaler vi, at man går til højre i byen op imod Fjordcenteret, med udstillinger og fortællinger om området. Vejen derop er en smule kuperet. Du kan også gå langs de små vandfald og brusende vandløb. I byen findes en stor souvenirshop med masser af norske specialiteter, både tøj og madvarer. Om eftermiddagen forlades fjorden igen, og nåede du ikke at nyde indsejlingen får du nu chancen igen. En stor del af gæsterne samles på dækket og i stille og rolig tempo sejler krydstogtskibet tilbage mod havet, alt imens der overalt kan høres begejstring og forbløffelse over hvor smuk og bjergtagende(!) Geirangerfjorden er.

10-07-2025
Til havs
11-07-2025
Amsterdam, Holland

Amsterdam, Holland

Med sine over hundrede kanaler er Amsterdam kendt som “Nordens Venedig”. Her venter et farverigt bymaleri af kanaler, broer, smukke huse, caféer, og restauranter. Amsterdams velbevarede arkitektur fra 1700-tallet er med til at skabe den idylliske stemning, men er også en kontrast til byens ellers meget moderne og progressive attitude. Der er et hav af oplevelser i Amsterdam. Alt fra kunstmuseer og Anne Franks hus til blomstermarkeder, fra hash-sælgende “coffeeshops” til Red Light District. En bådtur kan varmt anbefales. Fra de mange kanaler kan du se byen fra et andet perspektiv. Hvis du vil have ekstra frihed, lejer du en vandcykel. 

12-07-2025
Zeebrügge, Belgien

Zeebrügge, Belgien

Brügge er den største by i Vestflandern og var i middelalderen centrum for klædehandel. Den middelalderlige velstand resulterede i et omfattende byggeri som i vid udstrækning er bevaret i dag. Brügges adgang til havet sandede til og derfor sejles der i dag til Zeebrügge. Zeebrügge byder desværre ikke på noget overhovedet. Vi anbefaler at man tager en shutllebus fra havnen og ind til den gamle bydel i Brügge som byder på små hyggelige brostenbelagte gader, hyggelige cafeér, gamle bygninger og sidste men ikke mindts skal man sætte tid af til at smage det de er mest kendt for – hjemmelavet chokolade og øl. Der findes utallige butikker som sælger hjemmelavet chokolade og lækkert belgisk øl.

13-07-2025
Southampton, England
06.00

Southampton, England

Southampton, der er en af verdens mest berømte havne, fungerede som stedet til lanceringen af Mayflower og Titanic. I dag er det en af verdens travleste passagerhavne. Nyd de gode shoppingmuligheder eller det spændende natteliv. Du kan også gå på opdagelse i det utal af seværdigheder og museer, som byen huser.

Kahytsinformation

Alternative afgange

Dato
Krydstogt
Skib
Nætter
Pris pr. person

Udfyld nedenstående felter

Tak – din forespørgsel er afsendt. Du vil modtage en kopi pr. mail. Vi vender hurtigst muligt tilbage med et tilbud.
Enquiries

Få tilbud