Bermuda – krydstogter

Et krydstogt til Bermuda byder på eksotisk stemning, vidunderlige strande med lyserødt sand, krystalklart vand perfekt til snorkling, pastelfarvede huse, drypstenshuler og spændende kultur.

Læs mere om krydstogter i Bermuda nederst på siden.

Søgekriterier Klik for at fravælge
    Filter

    Finder aktuelle krydstogter


    Tag på krydstogt i Bermuda

    Uendelig havudsigt

    Mange tror, at Bermuda ligger i Caraibien, men i virkeligheden ligger Bermuda ca. 1.500 km nord for Caribien i Atlanterhavet. Øgruppen er en del af et stort koralrev og består af ca. 150 øer, hvoraf de syv største er forbundet med broer. Kun 20 af øerne er beboede.

    Bermuda er kun godt 50 km² stort og ikke mere end 3 km på det bredeste sted. Man kan derfor altid se havet, uanset hvor man befinder sig på Bermuda.

    Lyserøde sandstrande

    Bermuda har adskillige smukke strande, men det helt særlige her er, at sandet er lyserødt. Det lyserøde sand stammer fra knuste, lyserøde skaller fra havdyr, der er blandet med det ’normale’ hvide strandsand.

    Det er formentligt de lange, lyserøde strande, der for alvor tiltrækker turister. Der er så mange, at man sagtens kan finde en strand helt for sig selv, hvis man vil. Du kan dase i solen, bade eller dyrke enhver tænkelig form for vandsport.

    Gammel britisk koloni

    Bermuda er opkaldt efter søfareren, Juan Bermúdez, som i 1505 opdagede øgruppen i Atlanterhavet. Først i 1609 kom der bosættere til øerne. Fem år senere blev Bermuda overgivet til den britiske konge og er dermed Storbritanniens ældste kronkoloni.

    I dag har Bermuda 65.000 indbyggere, som hovedsagelig er efterkommere af slaver fra både Vestindien og Vestafrika, engelske bosættere, irske eventyrere, udviste nordamerikanske fanger og portugisiske emigranter.

    Snorkling og dykning

    Bermuda består af utallige koraløer og er kendt for sit krystalklare vand. Øgruppen er derfor det optimale sted for snorkling og dykning. Det eneste du behøver for at opleve det vidunderlige liv under havoverfladen, er snorkel og dykkermaske. Svøm forbi farverige fisk som papegøjefisken og nyd synet af de smukkeste koraller.

    Spændende byer

    Mange af de engelske traditioner lever videre i bedste velgående på Bermuda. I hovedstaden, Hamilton, ligger pastelfarvede huse side om side i byens gader. Man får næsten følelsen af at befinde sig i en engelsk by – men de varme temperaturer siger noget helt andet.
    Besøg de flotteste engelske kolonibygninger og gå ikke glip af Royal Naval Dockyard – et britisk militærkvarter fra 1812-1957. Her findes bl.a. Bermuda Maritime Museum, hvor man bevæger sig rundt i den engelske flådes gamle fort.

    Udfyld nedenstående felter

    Tak – din forespørgsel er afsendt. Du vil modtage en kopi pr. mail. Vi vender hurtigst muligt tilbage med et tilbud.
    Enquiries
    OBS: Husk at bekræfte din tilmelding til nyhedsbrev, i den mail du har modtaget (kig evt. i uønsket post)

    Få tilbud