Pas og visum til dit krydstogt
Det er vigtigt, at have styr på dine rejsedokumenter forud for krydstogtet – herunder pas og visum. Tjek reglerne for alle krydstogtets rejsemål i god tid, før du skal rejse. Vi vejleder gerne, men det er altid dit eget ansvar at opfylde gældende regler.
Pas
Dit pas skal være gyldigt i minimum 6 måneder efter krydstogtets afslutning. Er udløbsdatoen kortere end dette, godkender rederiet ikke dit pas, og du vil blive afvist ved skibet. Børn og spædbørn skal have eget pas.
Ved bestilling af krydstogt skal du kontrollere, at navne i pas og bestillingsbekræftelse er identiske. Det kan være forbundet med større omkostninger, hvis navne skal ændres efterfølgende.
Visum
Sørg for, at du opfylder kravene til visum i hver havn på dit krydstogt. Det er dit eget ansvar at opfylde gældende regler. Vær opmærksom på, at der til nogle lande kræves et visum med multiple entry (flere indrejser). Vi anbefaler, at du søger visum minimum 2 måneder før afrejse.
NYTTIGE LINKS
- Passport Index – Find nemt ud af, om du har brug for visum (vælg pas og destination)
- um.dk – Læs mere om visum- og indrejseregler på Udenrigsministeriets hjemmeside
- Oversigt (PDF) – Se vores flyer om visumregler (sidst opdateret 12-03-2024)
- visumservice.dk – Få hjælp til bestilling af visum (mod gebyr)
Eksempler på indrejseregler:
INDREJSE I USA
Ved indrejse i USA kan du opholde dig visumfrit i 90 dage, men du skal søge ESTA. Uden godkendt ESTA bliver du afvist allerede ved afrejselufthavnen. Søg i god tid, senest 72 timer før afrejse.
Ansøg om ESTA her: https://esta.cbp.dhs.gov/
INDREJSE I CANADA
Ankommer du til Canada med fly, skal du søge om indrejsetilladelse – eTA (Electronic Travel Authorization). Dette gælder også ved transit (mellemlanding). Søg i god tid, senest 72 timer før afrejse.
Ansøg om eTA her: https://www.canada.ca/en/
Graviditet
Ved krydstogtrejser må gravide på intet tidspunkt være i 24. graviditetsuge eller senere. Medbring vandrejournal på rejsen. Oplys altid om eventuel graviditet ved bestilling af krydstogt.