
SUN PRINCESS
Velkommen ombord på Sun Princess
📍 SEPTEMBER 2025
Hvordan føles det at sejle på et nyt krydstogtskib, hvor alt emmer af lys, plads og moderne luksus? Det fandt Pia og Melanie ud af, da de tilbragte en uge ombord på Sun Princess – et skib fra 2024, der elegant viste, hvordan moderne design, teknologi og kulinariske oplevelser smelter sammen til den perfekte ferie.
❝Sun Princess gjorde virkelig indtryk. Alt føltes nyt, moderne og gennemtænkt.❞

Et smukt og moderne skib
Sun Princess er et smukt og lyst skib med rummelig indretning og højt til loftet. Overalt er der tænkt på at skabe små oaser, hvor man kan nyde roen eller bare tage en pause fra dagens oplevelser.
Vi blev især begejstrede for de mange udendørs spisesteder – også med bløde loungestole og udsigt til havet – som gav hele oplevelsen en ekstra følelse af frihed og ferie.
Et væld af madoplevelser
Sun Princess byder på et imponerende mix af restauranter og caféer – og langt det meste er inkluderet i prisen. Som inkarnerede madelskere nød vi at udforske de mange spisesteder ombord og fik smagt os godt igennem udvalget.

Inkluderede spisesteder
✓ Eclipse & Soleil Dining Room – hovedrestauranter.
✓ The Eatery – stor buffet med frisklavet mad hele dagen.
✓ International Café – perfekt til en hurtig kaffe, kage eller snack.
✓ Lido Grill, Slice & Tacos – pizza, burger og mexicansk ved poolen.
✓ Americana Diner – afslappet comfort food.
✓ Coffee & Cones – is og barista-kaffe på dækket.

MOD TILLÆG
Specialrestauranter
✓ The Catch by Rudi – elegante fiskeretter.
✓ Love by Britto – farverig og kreativ madoplevelse.
✓ Crown Grill – førsteklasses steaks.
✓ Sabatini’s – klassisk italiensk.
✓ Teppanyaki – japansk madlavning som et show.
✓ Butcher’s Block – et mekka for kødelskere.
✓ Alfredo’s – ægte italiensk pizza (Casual Dining)
✓ O’Malley’s – hyggelig irsk pub (Casual Dining)

Vores favoritter
Vi var heldige at få afprøvet de fleste af skibets restauranter – hver med sit eget særpræg. Især Love by Britto gjorde indtryk med sin farverige og kærlighedsfyldte stemning, mens Alfredo’s – en Princess-klassiker – er et must, hvis man elsker autentisk italiensk pizza.
Vil man gøre madoplevelsen endnu bedre, kan det anbefales at tilkøbe Princess Plus eller Princess Premier, som bl.a. giver adgang til specialrestauranter. Det er helt klart oplevelsen værd.

Movies Under the Stars
Biograf under åben himmel – Movies Under the Stars er et virkelig hyggeligt koncept. Når mørket falder på, forvandles pooldækket til udendørs biograf med bløde hynder på liggestolene, tæpper og popcorn. Filmen vises på storskærm med stjernehimlen som kulisse.

Wake View Terrace
Et af vores yndlingssteder ombord var Wake View Terrace, som ligger helt agter på skibet. Her finder man en hyggelig bar og en smuk infinitypool med den mest fantastiske panoramaudsigt over havet.
Stemningen hernede var mere rolig end ved hovedpoolen – perfekt, hvis du ønsker at nyde solen og havudsigten i fredelige omgivelser. Kombinationen af design, udsigt og atmosfære gjorde det til et af de mest afslappende steder på hele skibet.

Medallion gør ferien nemmere
Princess Cruises unikke Medallion-koncept er helt genialt. Det lille smarte device fungerer som nøgle, betalingsmiddel og bestillingssystem i ét. Når du nærmer dig din kahyt, låser døren automatisk op, og via appen kan du bestille mad og drikke direkte til din placering – uanset om du ligger ved poolen eller slapper af i kahytten.
Alt bliver registreret digitalt – det er en af de detaljer, der virkelig får din rejse til at føles bekvemmelig.
Aktiviteter og underholdning

Aktiviteter dagen lang
Vil du være aktiv, lære nyt eller underholdes? Hver dag byder på et fuldt program med workshops, danseundervisning, quizzer, banko og poolaktiviteter. Én ting er sikkert – det er umuligt at kede sig.

Poolaktiviteter
På pooldækket er der flere gange om dagen liv og underholdning – fra konkurrencer og dans til musik og sjove udfordringer, som alle er med til at skabe den helt rigtige feriestemning.

Dans
Fra salsa til Zumba! I skibets hjerte, The Piazza, kan man hver dag deltage i livlige dansetimer. Rytmerne smitter, og det er svært ikke at lade sig rive med, uanset om man danser på scenen eller som tilskuer. Vi deltog i en Zumba-time, og energien var helt i top.

Fitness og træning
Fitnesscenteret er gratis at benytte, mens holdtimer koster et mindre gebyr. Vi prøvede et spinninghold med højt musik og god energi – perfekt start på dagen!

Spa & Wellness
Find fred og velvære midt i ferien med behandlinger og wellness i Lotus Spa (mod gebyr) – fra massage og kurbade til afslappende ritualer, er det det perfekte pusterum.

Aftenunderholdning
Når dagen går på hæld, forvandler Sun Princess sig til et mekka af underholdning. Fra teaterforestillinger og comedy til silent disco, karaoke, game shows, casino, DJ’s og live musik. Hver aften byder på noget nyt, så det er nemt at finde noget, der passer til humøret.

Teater
Vi oplevede flere imponerende forestillinger i skibets smukke teater, hvor musik, dans, sang og akrobatik blev kombineret i spektakulære shows, der virkelig imponerede.
Oplev det selv – book dit krydstogt nu
Vores krydstogt med Sun Princess har givet os en endnu bedre forståelse for, hvad Princess Cruises står for: Afslappet luksus og moderne bekvemmelighed. Skal du med ombord?

