
FAQ – ofte stillede spørgsmål
Find svar på de mest almindelige spørgsmål om krydstogter, herunder booking, kahytter, faciliteter, rejsekrav og andre vigtige informationer, du bør vide, før du stiger ombord. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Før bestilling
Læs om alt det praktiske, du bør vide, inden du tager på krydstogt: Værd at vide før din rejse
Du kan booke online på vores hjemmeside eller kontakte os for personlig rådgivning. Din bestilling er altid uforpligtende – også ved online booking. Du har nogle dage til at betale depositum. Først når depositum er betalt, er din bestilling bindende – ellers udløber reservationen automatisk.
Der kan bookes én kahyt pr. onlinebestilling. Ønsker du flere kahytter, skal du lave en ny booking for hver kahyt. Hvis det ønskede antal personer ikke kan bookes online, hjælper vi gerne med bestillingen.
Ved krydstogter, der ikke ligger tæt på afrejse, har du et par dage fra bestilling til betaling af depositum. Restbeløbet forfalder typisk 70 dage før afrejse. Depositummet er ikke refunderbart og går tabt ved afbestilling. Det præcise beløb afhænger af rederiet og eventuelle tilkøb som fly og transfer.
Kahytterne på et krydstogtskib kan inddeles i fire overordnede typer:
- Indvendig: Kahyt uden vindue
- Udvendig: Kahyt med vindue eller koøje (kan ikke åbnes)
- Balkon: Kahyt med privat balkon
- Suite: Større kahyt med flere fordele og luksuriøse faciliteter
Inden for hver kahytstype findes et utal af forskellige kategorier. Valget af kahyt afhænger af dine præferencer og behov. Læs mere om kahytter i vores guide: Vælg den rigtige kahyt
Hos Krydstogt Eksperten matcher vi enhver krydstogtpris fra rederierne og danske konkurrenter. Læs mere om betingelser for vores prisgaranti.
Cirka 2-3 uger før afrejse sender vi alle rejsedokumenter pr. mail. Når du modtager dokumenterne, er det vigtigt at tjekke dem grundigt. Alle billetter og øvrige dokumenter bør udskrives og medbringes ombord.
Dit pas skal altid være gyldigt minimum 6 måneder efter krydstogtets afslutning. Børn og spædbørn skal have eget pas. Har du fået nyt pas inden afrejse, er det vigtigt, at du hurtigst muligt oplyser dit nye pasnummer til os. Læs mere om vigtige rejsekrav her.
Reglerne for visum og vaccinationer varierer alt efter rejsemålet. Det er vigtigt at undersøge specifikke krav for alle destinationer på rejsen og holde sig informeret om eventuelle ændringer. Du kan finde aktuelle rejsevejledninger på Udenrigsministeriets hjemmeside. Læs mere om visum her.
Online check-in er nødvendigt, da rederierne først udsteder billetter, når registreringen er gennemført. Det sikrer en hurtigere ombordstigning, da vigtige oplysninger som pasnumre, kontaktinformation og betalingsmetode for køb ombord allerede er registreret.
Vi giver besked, når det er tid til at foretage registreringen, og hjælper gerne, hvis der opstår problemer.
Ja, vi tilbyder skræddersyede pakkeløsninger, der inkluderer fly, hoteller og transfers i forbindelse med dit krydstogt. Det er muligt at vælge fly og hotel på nogle af vores krydstogter online. Kontakt os for en skræddersyet rejse.
Rederierne har ingen officiel grænse for bagagens vægt, men det anbefales at medbringe én kuffert pr. person, som nemt kan opbevares i kahytten. Hvis du rejser med fly, skal du overholde flyselskabets bagagebestemmelser, som typisk tillader 20-23 kg.
Ja, men det er ikke tilladt for gravide at rejse efter uge 23 af graviditeten. Husk altid at oplyse om graviditet ved bestilling.
Ja, krydstogter er velegnede til alenerejsende. Bor du alene i en dobbeltkahyt, opkræves der et singletillæg, men flere rederier – bl.a. Norwegian Cruise Line, Holland America Line og MSC Cruises – tilbyder enkeltkahytter. Der findes desuden ofte kampagner med reduceret eller intet singletillæg. Vi hjælper gerne med at finde de bedste muligheder som alenerejsende.
Drikkepenge er en fast del af krydstogter og betales enten før afrejse eller ombord på skibet. Nogle rederier inkluderer dem i prisen, mens andre opkræver et fast dagligt beløb ombord.
Rederier der inkluderer drikkepenge
- Azamara
- Costa Cruises
- Disney Cruise Line
- Explora Journeys
- HX Expeditions
- Mein Schiff
- MSC Cruises
- Seabourn
- VIVA Cruises
Rederier der ikke inkluderer drikkepenge
Serviceafgiften sikrer, at hele besætningen bliver belønnet – ikke kun dem, du møder – og samtidig slipper du for selv at tænke på drikkepenge undervejs.
Log ind på Min rejse, som du finder i øverste højre hjørne. Her kan du til enhver tid få en oversigt over alle detaljer om din rejse, uanset om du har anmodet om et tilbud eller har foretaget en reservation. Du logger ind med dit ordrenummer og email.
Du skal være ved krydstogtterminalen og have gennemført check-in senest 2 timer før skibet sejler.
Praktiske ting ombord
Dit nøglekort til kahytten fungerer som betalingskort ombord. Alle køb registreres på din konto, og du kan løbende følge dit forbrug via TV-skærmen i kahytten eller rederiets app. På krydstogtets sidste dag modtager du en specificeret regning for dit samlede forbrug, som automatisk betales, hvis du har tilknyttet et kreditkort. Hvis du er uenig i en post på regningen, skal du kontakte receptionen, inden du forlader skibet.
Bemærk: Rederiet kan i visse tilfælde reservere et beløb på det kreditkort, for at sikre, at kortet er gyldigt. Reservationen ophæves, når den endelige regning er betalt. Det kan tage op til 14 hverdage, før reservationen er frigivet.
De fleste krydstogtskibe har en læge og et medicinsk team ombord, som kan hjælpe ved sygdom eller mindre skader. Lægehjælp ombord er mod betaling, og ved alvorligere sygdom kan det være nødvendigt med evakuering til et nærliggende hospital, hvilket kan medføre betydelige udgifter. Derfor er det vigtigt at have en rejseforsikring, der dækker sygdom og behandling under rejsen.
WiFi tilbydes mod betaling og kan tilkøbes inden afrejse eller ombord på skibet. Afhængigt af rederi og krydstogtpakke kan WiFi være inkluderet i prisen.
Når skibet er til søs, kan din mobiltelefon koble på skibets maritime mobilnetværk. Det kan medføre høje roamingpriser, som ikke nødvendigvis er dækket af dit almindelige mobilabonnement. Vi anbefaler derfor at slå dataroaming fra til søs og i stedet bruge skibets WiFi (mod betaling). Når skibet er i havn, kan du bruge det lokale mobilnetværk, afhængigt af dit abonnement.
Rygning er tilladt på udvalgte områder af skibet, oftest begrænset til specifikke udendørs områder, såsom bestemte dæk eller lounges. Rygning i kahytten er ikke tilladt.
Bemærk: Hos Costa Cruises er rygning tilladt på balkonen i kahytten, mens Mein Schiff også har kahytter med balkon, hvor rygning er tilladt.
De fleste krydstogtskibe tilbyder vaskeservice mod betaling. På nogle skibe findes der også selvbetjeningsvaskerier, hvor du selv kan vaske og tørre dit tøj. Muligheder og priser varierer fra rederi til rederi.
Mister du dit nøglekort, skal du kontakte receptionen ombord hurtigst muligt. Kortet kan normalt spærres, så andre ikke kan bruge det, og du kan få udstedt et nyt. Dit nøglekort fungerer både som adgang til kahytten og som betalingskort ombord, så det er vigtigt at få det spærret med det samme.
Alle gæster skal deltage i skibets obligatoriske sikkerhedsøvelse (Muster Drill) ombord. Her får du information om blandt andet nødprocedurer, redningsudstyr og dit samlingssted. Følg altid besætningens anvisninger, og gør dig bekendt med sikkerhedsinformationen i din kahyt.
Ved afrejse skal du typisk forlade kahytten kl. 08.00 og skibet i løbet af formiddagen, så der er plads til de nye gæster. Har du f.eks. en sen hjemrejse med fly, kan du spørge receptionen ombord, om det er muligt at blive på skibet lidt længere.
Bemærk: Tidspunktet kan variere afhængigt af sejlrute og dagens plan.
Livet ombord på skibet
Alle vores krydstogter inkluderer indkvartering i den valgte kahyt, helpension samt underholdning, shows og aktiviteter ombord på skibet. Læs mere om: Hvad er inkluderet i et krydstogt?
- Restauranter: Ale måltider i hovedrestauranterne og buffetrestauranten er inkluderet. Specialrestauranter kan besøges mod et tillæg.
- Drikkevarer: Vand, te, kaffe og juice/lemonade er inkluderet i buffetrestauranten. Drikkevarer som øl, vin, spiritus og sodavand kræver betaling hvis du ikke har tilkøbt en drikkepakke.
- Aktiviteter: De fleste faciliteter og underholdningstilbud er gratis, herunder swimmingpools, vandland, liggestole, fitnesscenter, shows, teater og børneklubber. Nogle skibe har særlige aktiviteter som gokartbane, surfsimulator eller Formel 1-simulator, der kræver en ekstra betaling.
- Spa & wellness: Spa- og wellnessfaciliteter er typisk mod betaling, såvel som behandlinger.
- Drikkepenge: Det er obligatorisk at betale drikkepenge (service charge) til besætningen. Nogle rederier inkluderer dette i krydstogtprisen, mens det hos andre tilkommer som en ekstraudgift.
Specialrestauranter, drikkevarer, WiFi, udflugter, spabehandlinger samt visse aktiviteter er ikke inkluderet. Drikkepenge kan være en ekstraudgift afhængigt af rederiet. Hvis din rejse kræver visum, vil dette også være en merudgift.
Ja, med få undtagelser kan du selv udforske destinationerne uden at deltage i skibets udflugter.
Udflugter kan bookes på forhånd via rederiet eller ombord på skibet. Nogle udflugter er populære og kan hurtigt blive udsolgt. Hvis du vil være sikker på at få plads på en bestemt udflugt, anbefaler vi, at du bestiller hjemmefra.
De fleste skibe har en afslappet dresscode i dagtimerne og enkelte formelle aftener for dem, der ønsker det. Badetøj hører hjemme på pooldækket, men ellers er der ingen stramme regler. Shorts er typisk acceptable i restauranterne til morgenmad og frokost, mens der forventes lange bukser om aftenen.
Til aften serveres middagen i to spisetider (seatings) – en tidlig og en sen. Ved bestilling af krydstogtet kan du angive dit ønske om seating. Mange rederier tilbyder også fleksible spisetider (open seating), så du selv kan vælge, hvornår du vil spise.
Faste seatings gælder kun i hovedrestauranten, mens der ikke er faste spisetider i buffetrestauranten.
Der er masser at lave ombord på et krydstogtskib – både for dig, der vil slappe af, og dig, der gerne vil være aktiv. Afhængigt af skibet kan du bl.a. opleve shows, live musik, quizzer, swimmingpool, fitness, sport, spa, butikker, kasino og forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Aktiviteter og underholdning varierer fra skib til skib, så undersøg det konkrete skibs faciliteter, når du planlægger dit krydstogt.
De fleste skibe har en eller flere hovedrestauranter samt buffetrestaurant, hvor måltider er inkluderet i krydstogtets pris. Derudover tilbyder mange skibe specialrestauranter med f.eks. steak, sushi eller italienske retter samt caféer, barer og andre mindre spisesteder. Udvalget varierer fra skib til skib og fra rederi til rederi.
Ja, de fleste større krydstogtskibe har butikker ombord med blandt andet tøj, smykker, kosmetik, parfume, souvenirs og andre varer.
De fleste rederier tilbyder muligheder for specialkost, herunder vegetariske, veganske, glutenfri og allergivenlige måltider. Det anbefales at informere om dine kostbehov ved booking samt ved online check-in for at sikre, at der tages højde for dine ønsker under hele krydstogtet. Det er også muligt at tale med restaurantpersonalet om eventuelle specifikke kostbehov, når du er ombord.
De fleste krydstogtskibe tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter for børn og familier. Nogle skibe er mere familievenlige end andre og har et kæmpe udvalg af faciliteter som vandland, børneklubber, legeområder, sportsaktiviteter som minigolf, basketball og klatrevæg og underholdningsprogrammer. Udbuddet varierer fra skib og rederi, så spørg os endelig til råds. Læs mere om krydstogter for børnefamilier.
Nogle krydstogtskibe har områder, der er forbeholdt voksne, såsom voksenpool, afslapningsområder eller særlige soldæk. Udvalget og aldersgrænsen varierer fra skib til skib. Læs mere om krydstogter for voksne.
De fleste krydstogtskibe har en eller flere swimmingpools samt jacuzzier både inde og ude. Mange skibe har også splashområder for mindre børn samt vandlande med vandrutsjebaner. Faciliteterne varierer fra skib til skib, så tjek altid, hvad der findes på det konkrete skib.
De fleste krydstogtskibe har et fitnesscenter som kan benyttes gratis. Mange tilbyder også løbebane, sportsbaner, yoga, holdtræning og andre aktiviteter. På de største skibe kan du desuden finde faciliteter som klatrevæg, minigolf, surfsimulator eller andre sportsaktiviteter. Nogle aktiviteter kan være mod betaling.
Kahytterne ombord
Læs mere om kahytter, og se vores guide til, hvordan du vælger den rigtige kahyt her
Kahytterne ombord varierer i størrelse og indretning, men standardfaciliteterne omfatter typisk:
- En dobbeltseng eller to enkeltsenge
- Badeværelse med toilet og brusekabine
- Hårtørrer, håndklæder og sengelinned
- TV og telefon – TV'et viser bl.a. dagens program, vigtige beskeder og en oversigt over din regning ombord
- Minibar/køleskab
- Stikkontakter (220/110V)
- Skabsopbevaring
- Pengeskab til værdigenstande
De fleste kahytter har plads til 2 gæster, men mange har mulighed for opredning, så der kan bo op til 4. Nogle familiekahytter og suiter kan rumme 5 gæster eller flere. Sammenhængende kahytter med indvendig dør (connecting doors) er et oplagt valg for familier, der ønsker mere plads.
De fleste kahytter har en dobbeltseng eller to enkeltsenge, der kan konverteres til én dobbeltseng. I nogle kahytter er der mulighed for ekstra opredninger, f.eks. en sovesofa eller Pullman-senge (opklappelige køjer), så kahytten kan rumme 3-4 personer. Indretningen varierer afhængigt af rederi, skib og kahytstype.
En garantikahyt er en uspecificeret kahyt, hvor du booker en bestemt kahytskategori uden at få tildelt et specifikt kahytnummer. Rederiet tildeler senere en kahyt i den valgte kategori eller eventuelt en højere kategori. Du har derfor ikke selv indflydelse på kahyttens placering ombord. Garantikahytter kan være en fordel, hvis du er fleksibel og gerne vil opnå en lavere pris.
Værd at vide om garantikahytter
- En garantikahyt kan have begrænset havudsigt.
- Booker du en garantikahyt til 4 personer, kan rederiet fordele jer i 2 separate kahytter.
- På nogle skibe kan balkonen vende ind mod skibets promenade i stedet for ud mod havet.
- På Celebrity Cruises kan du få en Infinite Veranda, hvor balkonen er integreret i kahytten, og vinduespartiet kan åbnes mod havet.
Ja, der findes handicapkahytter med ekstra plads, bredere døre og tilpassede faciliteter som gribevenlige håndtag og niveaufri adgang. Skibene er desuden udstyret med elevatorer og generelt gode adgangsforhold. Kontakt os for mere information om mulighederne.
At bo i en suite giver en række ekstra fordele og faciliteter. Du kan blandt andet forvente suiter med ekstra plads og luksuriøs indretning, prioritetet ombord- og afstigning, adgang til eksklusive områder og dedikeret butlerservice. Fordelene afhænger af rederi, skib og suite. Læs mere om rederiernes suitekoncepter:
- The Retreat – Celebrity Cruises
- MSC Yacht Club – MSC Cruises
- Royal Suite Class – Royal Caribbean
- Sanctuary & Reserve Collection – Princess Cruises
Ja, der er mulighed for at bestille roomservice ombord. Du kan nyde måltider og snacks i din kahyt, hvilket giver dig fleksibilitet og komfort under dit krydstogt. Tilgængeligheden og omkostningerne ved roomservice varierer afhængigt af rederiet.
Der er ofte køleskab/minibar i kahytten, men indholdet er som regel mod betaling.
Bemærk: Hos bl.a. VIVA Cruises, Explora Journeys og Seabourn er minibar inkluderet i kahytten. Mange andre rederier inkluderer også minibar i udvalgte suitekategorier. Indhold og udvalg varierer, så spørg din kahytssteward, hvis du er i tvivl om, hvad der er inkluderet.
Nej, du behøver ikke medbringe håndklæder eller badehåndklæder. Der er håndklæder i kahytten, og badehåndklæder er tilgængelige ombord på skibet.
Mange rederier tilbyder babyseng eller rejseseng til spædbørn, men det skal som regel bestilles på forhånd. Mulighederne og udvalget af babyudstyr varierer fra rederi til rederi. Kontakt os, hvis du rejser med baby, så hjælper vi med at undersøge mulighederne for dit krydstogt.

