Krydstogter – vælg den rigtige kahyt

Kahytterne på et krydstogtskib opdeles i fire hovedtyper: indvendig, udvendig, balkon og suite. Hver kahyttype har sine fordele – og det bedste valg afhænger af dine ønsker til komfort, udsigt og budget. Her guider vi dig gennem mulighederne, så du nemt kan finde den kahyt, der passer perfekt til dig.

Indvendig kahyt
DET PRISVENLIGE VALG

Indvendig kahyt

Indvendige kahytter er placeret inderst på skibet uden vinduer og dagslys. Til gengæld får du den mest prisvenlige kahyt – et oplagt valg, hvis oplevelserne er vigtigere end udsigten, og du primært bruger kahytten til at sove i.

Udvendig kahyt
GOD VÆRDI

Udvendig kahyt

Udvendige kahytter har vindue eller koøje med udsigt til havet. Vinduet kan ikke åbnes, men giver lys i kahytten og mulighed for at følge med i vejr og landskab. Et godt valg, hvis du vil have udsigt uden at betale for en balkon.

Kahyt med balkon
MEST POPULÆRE VALG

Kahyt med balkon

Kahytter med balkon har egen privat balkon med bord og stole og er ellers indrettet med samme faciliteter som indvendige og udvendige kahytter. Et oplagt valg for dig, der vil nyde frisk luft og sol i private omgivelser – og praktisk for børnefamilier, som kan nyde aftenen på balkonen, mens børnene sover.

Suite
EKSTRA LUKSUS & FORDELE

Suite

Suiter er rummelige og luksuriøst indrettet. Mange har adskilt soveværelse og stue, og nogle har flere soveværelser. Du får ofte ekstra fordele som butlerservice, adgang til private suiteområder, blødere senge, mulighed for pudevalg og luksuriøst badeudstyr – små detaljer, der gør opholdet mere behageligt.

Værd at vide om kahytter

Hvad er der i kahytten?

Kahytterne varierer i størrelse og indretning, men standardfaciliteterne inkluderer dobbeltseng eller to enkeltsenge, bad og toilet, TV, telefon, minibar, værdiboks, opbevaringsplads, hårtørrer, håndklæder og sengelinned.

Er der handikapkahytter?

Ja, der findes handicapkahytter med ekstra plads, bredere døre og tilpassede faciliteter som gribevenlige håndtag og niveaufri adgang. Skibene er desuden udstyret med elevatorer og generelt gode adgangsforhold. Kontakt os for mere information om mulighederne.

Er der singlekahytter?

Ja, flere rederier tilbyder enkeltkahytter til alenerejsende – bl.a. Norwegian Cruise Line, Holland America Line og MSC Cruises. Bor du alene i en dobbeltkahyt, opkræves der et singletillæg. Der findes løbende kampagner med reduceret eller intet singletillæg.

Hvor mange kan bo i én kahyt?

De fleste kahytter har plads til 2 gæster, men mange har mulighed for opredning, så der kan bo op til 4. Nogle familiekahytter og suiter kan rumme 5 gæster eller flere. Sammenhængende kahytter med indvendig dør er et oplagt valg for familier, der ønsker mere plads.

Kan jeg selv vælge kahytsnr?

Ja – du kan vælge præcis kahyt og placering ombord, og er velkommen til at spørge os til råds for den bedste anbefaling. Bemærk: Vælger du en garantikahyt (uspecificeret), kan du ikke selv vælge kahytsnummer, men får tildelt en kahyt inden for den valgte type.

Hvad betyder kahytskategorier?

Det første skridt i valget af kahyt er kahytstypen – indvendig, udvendig, balkon eller suite. Inden for hver type findes flere kategorier, som varierer i størrelse, placering og komfortniveau, så du kan finde den, der passer bedst til dine ønsker.

Hvad er inkluderet?

Se alt du får med i prisen på et krydstogt

Hvilket rederi passer til dig?

Find det perfekte match

Din søgning gav følgende resultat