Hvad er inkluderet i et krydstogt?

Når du tager på krydstogt, er kahyt og indkvartering, helpension, underholdning og en lang række aktiviteter ombord inkluderet i krydstogtprisen. Her får du overblik over, hvad du typisk får med i prisen – og hvilke udgifter du skal være opmærksom på.

Kahyt og indkvartering

Kahyt og indkvartering

Din kahyt er din private base ombord. Den er komfortabelt indrettet og bliver rengjort dagligt, så du har et behageligt ophold under hele rejsen. Kahytten har eget badeværelse og er udstyret med bl.a. håndklæder, sengelinned og hårtørrer.

Helpension – morgenmad, frokost og aftensmad

Helpension – morgenmad, frokost og aftensmad

Helpension er inkluderet i krydstogtprisen og omfatter morgenmad, frokost, aftensmad og snacks i løbet af dagen. Du kan spise i både hovedrestauranten og buffetrestauranten, hvor kaffe, te, vand og juice fra automaterne er inkluderet.

Aktiviteter og faciliteter ombord

Aktiviteter og faciliteter ombord

De fleste aktiviteter og faciliteter ombord er inkluderet i krydstogtprisen. Det kan f.eks. være pools, soldæk, fitnesscenter, sportsfaciliteter, legeområder, promenader og forskellige aktiviteter. De største skibe føles nærmest som en flydende forlystelsespark.

Shows og underholdning ombord

Shows og underholdning ombord

Aftenerne ombord er fyldt med underholdning. Oplev teater og musicals som taget ud af Broadway, livemusik, temafester, comedy, dans, barer og natteliv – der er noget nyt at glæde sig til hver aften.

Ofte stillede spørgsmål om krydstogtprisen

Krydstogtprisen dækker meget, men der kan være udgifter, som kommer oveni. Det afhænger blandt andet af rederiet, krydstogtprisen og eventuelle tilkøb.

Kahyt og indkvartering, helpension samt adgang til en lang række aktiviteter, faciliteter og underholdning er inkluderet i krydstogtprisen. Det præcise indhold varierer dog fra rederi til rederi og kan også afhænge af den valgte kahytstype eller pris.

Vil du have drikkevarer inkluderet i krydstogtprisen, kan du se vores All Inclusive-krydstogter.

Det afhænger af rederiet og den valgte krydstogtpris. Typiske ekstraudgifter kan være drikkevarer, WiFi, udflugter, specialrestauranter, spabehandlinger og visse aktiviteter. Fly, hotel og transport til og fra skibet er som udgangspunkt heller ikke inkluderet, medmindre det fremgår af rejsens pris.

Ja, helpension er altid inkluderet i krydstogtprisen. Det omfatter morgenmad, frokost og aftensmad i hovedrestauranten og buffetrestauranten, mens nogle skibe tilbyder flere inkluderede spisesteder. Specialrestauranter er ikke inkluderet og kræver et tillæg.

Det afhænger af rederiet og den valgte pris eller drikkepakke. Kaffe, te, vand og juice fra automaterne i buffetrestauranten er typisk inkluderet, mens andre drikkevarer kræver betaling pr. forbrug eller en drikkepakke. På All Inclusive-krydstogter kan et bredere udvalg af drikkevarer være inkluderet.

Fly, hotel og transport til og fra skibet er som udgangspunkt ikke inkluderet i krydstogtprisen, medmindre det fremgår af rejsens pris.

Du kan vælge en af vores faste Fly & Cruise-pakker eller sammensætte din egen pakkerejse på samtlige af vores krydstogter ved at tilvælge fly og hotel online. Har du brug for hjælp til at planlægge rejsen, står vores rejsekonsulenter klar til at hjælpe.

Det varierer fra rederi til rederi. Nogle rederier inkluderer dem i prisen, mens andre opkræver et fast dagligt beløb ombord.

Rederier der inkluderer drikkepenge

Rederier der ikke inkluderer drikkepenge

Ja, de fleste shows, forestillinger, livemusik og andre aktiviteter ombord er inkluderet i krydstogtprisen. Det kan f.eks. være musicals, comedy, temafester, børneklubber og forskellige aktiviteter. Enkelte oplevelser eller aktiviteter kan dog koste ekstra.

Udflugter i land er som udgangspunkt ikke inkluderet i krydstogtprisen. De kan normalt bestilles som tilkøb hos rederiet eller arrangeres på egen hånd.

WiFi er som udgangspunkt ikke inkluderet i krydstogtprisen. Nogle rederier inkluderer dog WiFi i bestemte priser eller pakker, mens andre tilbyder det som et tilkøb.

Azamara, Explora Journeys, Seabourn og VIVA Cruises inkluderer WiFi i krydstogtprisen.

Ja. Du kan selv tilpasse krydstogtet med ekstra komfort, forkælelse og oplevelser. Rederierne tilbyder blandt andet drikkepakker, WiFi, restaurantpakker, spaoplevelser og udflugter. De fleste tilkøb kan bestilles efter booking via rederiets app eller "My Booking" på rederiets hjemmeside. Udvalget og mulighederne varierer fra rederi til rederi.

Vil du have mere inkluderet?

På et All Inclusive-krydstogt er drikkevarer inkluderet i krydstogtprisen. Se, hvilke rederier der tilbyder All Inclusive, og hvilke muligheder du har for at tilkøbe drikkepakker.

All Inclusive-krydstogter

Hvilket rederi passer til dig?

Sammenlign og find dit perfekte match

Din søgning gav følgende resultat

0 resultater

Beklager! Vi fandt desværre ingen resultater på det søgte

Prøv at justere blandt filtrene, eller foretag en helt ny søgning

Vil du prøve forfra igen?
0 fra 0 stk