Krydstoger – hvad er inkluderet?

Når du tager på krydstogt, er det meste allerede inkluderet ombord på skibet. Fra komfortabel indkvartering og helpension til aktiviteter og underholdning – alt er klar, så du kan slappe af, opleve og nyde ferien fra start til slut.

Indkvartering – din private base

Indkvartering – din private base

Din kahyt er din private base ombord – komfortabel og velindrettet med eget badeværelse, håndklæder, sengelinned og hårtørrer. Her er alt, hvad du har brug for undervejs, uanset hvilken kahytstype du vælger.

Helpension – mad døgnet rundt

Helpension – mad døgnet rundt

Helpension er altid inkluderet og omfatter morgenmad, frokost, aftensmad og snacks i løbet af dagen. Nyd a la carte-retter i hovedrestauranten og et kæmpe udvalg i buffetrestauranten, hvor kaffe, te, juice og vand er til fri afbenyttelse fra automater.

Aktiviteter for store og små

Aktiviteter for store og små

Skibene bugner af oplevelser med et fuldt aktivitetsprogram hver dag. Fra soldæk med pools og vandland til sportsbaner, fitnesscenter, legeområder og promenader med butikker. De største skibe føles nærmest som en flydende forlystelsespark.

Underholdning som taget ud af Broadway

Underholdning som taget ud af Broadway

Aftenerne ombord er fyldt med underholdning i verdensklasse. Oplev teater og musicals som taget ud af Broadway, livemusik, temafester, comedy, dans, barer og natteliv – der er noget nyt at glæde sig til hver aften.

Hvad er ikke inkluderet?

Fly og transport til og fra skibet samt eventuelle hotelovernatninger er som standard ikke inkluderet i prisen, men kan let tilkøbes online eller med hjælp fra vores rejsekonsulenter.

Drikkepenge er en fast del af krydstogter og betales enten før afrejse eller ombord på skibet. Nogle rederier inkluderer dem i prisen, mens andre opkræver et fast dagligt beløb som tillæg.

Drikkevarer er ikke inkluderet, men du kan tilkøbe drikkepakker, som giver adgang til f.eks. øl, vin, cocktails og sodavand – en nem måde at gøre ferien bekvem uden at tænke på regningen.

Specialrestauranter giver dig mulighed for at løfte middagen til en særlig oplevelse mod et tillæg. Smag på verden med temarestauranter, der serverer alt fra italienske pastaretter og franske delikatesser til saftige steaks og japansk teppanyaki.

Ekstra tilkøb som wifi og udflugter gør det muligt at tilpasse ferien præcis til dine behov. Rederierne tilbyder internetpakker og udflugter etc, så du selv kan vælge, hvor meget forkælelse og oplevelser der skal være plads til på rejsen.

Hvilket rederi passer til dig?

Find det perfekte match

Din søgning gav følgende resultat