Før din rejse

Inden dit krydstogt med Celebrity Cruises er det vigtigt, at du er godt forberedt. Vi har samlet nyttige informationer, som hjælper dig med at få en tryg og afslappet start på ferien.

Kom godt i gang – følg trinene herunder

Du kan tilgå din booking via Celebrity Cruises her. Hvis du ikke allerede har en konto, skal du oprette en. Når du er logget ind kan du administrere din booking og tilkøbe ekstra services såsom udflugter, drikkepakker, wifi og spabehandlinger m.m.

Download Celebrity Cruises app og planlæg din ferie på forhånd. Tilgå din booking og forudbestil udflugter, drikkepakker, wifi og spabehandlinger etc. Ombord har du adgang til dagsprogrammet, aktiviteter, shows og events, og du kan nemt foretage reservationer, tjekke din saldo og få information om skibets faciliteter.

Download app: App Store / Google Play

Du modtager først dine billetter, når du har gennemført online check-in via Celebrity Cruises hjemmeside eller i app'en. Online check-in åbner 21 dage før afrejse. Log ind for at fuldføre online check-in her.

Bemærk: Systemet understøtter ikke æ, ø og å. Brug i stedet ae (æ), oe (ø) og aa (å). Vi fremsender billetter og øvrige dokumenter pr. mail ca. 2 uger før afrejse.

Har du problemer med check-in, hjælper vi gerne. Send venligst følgende oplysninger for alle deltagere: Kopi af pas, postadresse, tlf, email, kreditkortoplysninger samt navn og tlf. på en person, som ikke rejser med dig.

Vigtig information før dit krydstogt

Vigtigt: Dit pas skal altid være gyldigt minimum 6 måneder efter krydstogtets afslutning. Er udløbsdatoen kortere end 6 måneder efter endt rejse, godkender rederiet ikke dit pas, og du vil blive afvist ved skibet.

Har du fået nyt pas inden afrejse, er det vigtigt, at du hurtigst muligt oplyser dit nye pasnummer til os. Børn og spædbørn skal have deres eget pas. Hvis et barn rejser uden sine forældre, skal fuldmagt fra forældre medbringes.

Ved bestilling skal du kontrollere, at navne i pas og bestillingsbekræftelse er identiske. Navneændringer efterfølgende kan medføre betydelige omkostninger eller forårsage problemer ved ombordstigning.

Find aktuelle rejsevejledninger på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Sørg for at opfylde visumkravene i alle havne på dit krydstogt. Hvis der kræves visum, anbefales det at ansøge i god tid, da sagsbehandlingstiden kan være lang. Vær opmærksom på, at nogle lande kræver et visum med flere indrejser (multiple entry).

Læs mere om visumregler og find nyttige links her.

Du er selv ansvarlig for at overholde gældende vaccinationskrav. Sørg for, at undersøge specifikke krav for hver destination og hold dig opdateret om eventuelle ændringer. Vi anbefaler, at du taler med din læge i god tid før afrejse for at sikre, at du er korrekt vaccineret til din rejse.

Du kan finde information om anbefalede vaccinationer på sikkerrejse.dk.

Annulleringsgebyr ved afbestilling af krydstogt før afrejse
Hvis du ønsker at afbestille dit krydstogt, vil der blive opkrævet et gebyr afhængigt af, hvor mange dage der er til afrejse. Gebyret stiger jo tættere på afrejsedatoen.

Krydstogter 1-14 nætter
• 70+ dage før afrejse: Depositum er tabt
• 39-69 dage før afrejse: 65% af krydstogtets pris
• 21-38 dage før afrejse: 85% af krydstogtets pris
• 0-20 dage før afrejse: 100% af krydstogtets pris

Krydstogter 15+ nætter
• 140+ dage før afrejse: Depositum er tabt
• 90-139 dage før afrejse: 65% af krydstogtets pris
• 50-89 dage før afrejse: 85% af krydstogtets pris
• 0-49 dage før afrejse: 100% af krydstogtets pris

Graviditet
Det er ikke tilladt for gravide at rejse efter uge 23 af graviditeten. Du skal ofte kunne fremvise en lægeerklæring på engelsk, der bekræfter graviditetsuge og egnethed til at rejse. Husk altid at oplyse om graviditet ved bestilling.

Spædbørn
Spædbørn skal være mindst 6 måneder gamle ved afrejse. Spædbørn skal have gyldigt pas og eventuelle visa og skal indgå i bookingen fra start, da de tæller som rejsende i kahytten.

Vi tilbyder rejse- og afbestillingsforsikring i samarbejde med Gouda, så du er dækket både før og under krydstogtet, hvis uheldet er ude. Ønsker du et uforpligtende forsikringstilbud eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Bemærk: Afbestillingsforsikringen udgør 7,1% af rejsens pris og skal tegnes senest 24 timer efter bestilling af krydstogtet.

Der er ingen officiel vægtgrænse for bagage, men det anbefales at medbringe én kuffert pr. person, som nemt kan opbevares i kahytten. Hvis du flyver til dit krydstogt, skal du følge flyselskabets bagageregler, som typisk tillader 20-23 kg.

På ombordstigningsdagen bliver bagagen leveret direkte til kahytten. Vi anbefaler, at du medbringer en let håndbagage med personlige ejendele, da kufferterne typisk først leveres sidst på eftermiddagen.

Forbudte genstande ombord
Alkohol, våben, skarpe genstande (f.eks. knive og sakse), brandfarlige eller eksplosive materialer, samt apparater med varmeelement eller åben ild (f.eks. strygejern, kedler, stearinlys, røgelse). Mad og drikkevarer må ikke medbringes, med undtagelse af tørre, fabriksindpakkede produkter. Ulovlige stoffer, herunder medicinsk marihuana, er strengt forbudt og vil blive konfiskeret.

Hos Krydstogt Eksperten tilbyder vi prisgaranti og matcher enhver krydstogtpris fra rederierne eller danske konkurrenter – på den måde er du altid sikret den bedste pris på dit krydstogt hos os.

Sådan gør du: Har du fået en bedre pris et andet sted? Send en kopi af det skriftlige tilbud til info@krydstogteksperten.dk, så matcher vi prisen.

Bemærk: Prisgarantien omfatter kun krydstogtet – ikke fly, hoteller, transfer m.m. Tilbuddet skal gælde præcis samme krydstogt med identisk afrejsedato, kahytskategori etc. Læs mere om vores prisgaranti her.

✔ Vi tilbyder kompetent rådgivning, personlig service og dansk support – uden ekstra gebyrer. Få gratis hjælp til online check-in og tilkøb samt tryghed under rejsen med vores døgnåbne vagttelefon.

✔ Alle vores krydstogter er dækket af Pakkerejseloven, hvilket sikrer dine rettigheder til kompensation eller refusion, hvis rejsen ikke lever op til det aftalte pga. forsinkelser, ændringer eller aflysninger.

✔ Derudover er vi medlem af Rejsegarantifonden (nr. 1207), som giver dig økonomisk tryghed i tilfælde af konkurs. Køber du direkte ved rederierne, er du ikke dækket af den danske Rejsegarantifond.

Læs venligst Krydstogt Ekspertens generelle betingelser og privatlivspolitik inden du booker dit krydstogt.

Godt at vide før dit krydstogt

Celebrity Cruises 'All Included' fordelspakke giver dig en bekymringsfri krydstogtsoplevelse med drikkepakke og wifi inkluderet.

  • Classic drikkepakke (op til $10 pr. drink) – Et stort udvalg af øl, vin pr. glas, cocktails, frozen drinks, spiritus, likør, sodavand, flaskevand, premium kaffe og te m.m. samt 15% rabat på hele vinflasker.
  • Wifi Surf – Internet med surf, email og tekstbeskeder til 2 enheder pr. kahyt.

Bemærk: Prisen er variabel – kontakt os herom. 'All Included' skal købes for hele rejsens varighed og af alle gæster, der deler kahyt eller spiser ved samme bord. Alkoholfri drikkepakke tildeles gæster under 18 år (21 år for krydstogter med start i Nordamerika).

Hos Celebrity Cruises kan du nemt bestille udflugter online eller i app'en. Log ind på din booking og få et overblik over tilgængelige udflugter for dit krydstogt. Tilkøb udflugter på forhånd for at sikre dig den bedste pris, eller vent til du er ombord.

Tip: Nogle udflugter er populære og kan hurtigt blive udsolgt. Hvis du vil være sikker på at få plads på en bestemt udflugt, anbefaler vi, at du bestiller hjemmefra.

Tilføj en wifipakke og vær online under hele dit krydstogt. Vælg mellem forskellige pakker, der passer til dine behov. Bestil din internetpakke online eller i app'en – du sparer penge ved at købe den på forhånd.

Celebrity Cruises Captain's Club er et gratis loyalitetsprogram, der belønner trofaste gæster med eksklusive fordele. Optjen point for hvert krydstogt og få adgang til rabatter, tilbud, opgraderinger og eksklusive events ombord. Tilmeld dig her og få endnu mere ud af din krydstogtsoplevelse.

Allerede medlem? Husk at oplyse dit medlemsnummer ved bestilling, så din booking bliver korrekt tilknyttet dit medlemskab.

Tidspunkt for ombordstigning står oplyst på din krydstogtbillet. Det angivne tidspunkt er vejledende, og du må gerne ankomme før det tildelte tidspunkt. Kom altid i god tid – check-in lukker 2 timer før skibets afgang.

Ved terminalen afleveres din bagage til personalet, som sørger for, at den bliver bragt til din kahyt. Vi anbefaler, at du medbringer en let håndbagage med personlige ejendele, da kufferterne typisk først leveres sidst på eftermiddagen.

Dit cruise card fungerer som nøgle til kahytten og bruges til alle betalinger ombord. Alle køb registreres via kortet, og du kan følge dit forbrug i app’en eller på kahyttens tv.

Ombord er dresscoden afslappet i dagtimerne med enkelte formelle aftener for dem, der ønsker det. Badetøj er kun tilladt på pooldækket, men ellers er der kun få restriktioner.

Til hverdag ombord anbefales afslappet påklædning. Det er en god idé at medbringe en pullover eller et sjal, da temperaturen kan variere mellem de klimatiserede indendørsområder og udendørsområderne.

Til gallaaftener er dresscoden formel med jakkesæt for mænd og cocktailkjole for kvinder. Det er frivilligt at deltage, og gæsternes engagement varierer. Der arrangeres også temafester ombord – hvilke temafester der afholdes på dit krydstogt, oplyses nærmere ombord.