Før din rejse
Inden dit krydstogt med Royal Caribbean er det vigtigt, at du er godt forberedt. Vi har samlet nyttige informationer, som hjælper dig med at få en tryg og afslappet start på ferien.
Kom godt i gang – følg trinene herunder
Du kan tilgå din booking via Royal Caribbean her. Hvis du ikke allerede har en konto, skal du oprette en. Når du er logget ind kan du administrere din booking og tilkøbe ekstra services såsom udflugter, drikkepakker, wifi og spabehandlinger m.m.
Download Royal Caribbeans app og planlæg din ferie på forhånd. Tilgå din booking og forudbestil udflugter, drikkepakker, wifi og spabehandlinger etc. Ombord har du adgang til dagsprogrammet, aktiviteter, shows og events, og du kan nemt foretage reservationer, tjekke din saldo og få information om skibets faciliteter.
Download app: App Store / Google Play
Du modtager først dine billetter, når du har gennemført online check-in via Royal Caribbeans hjemmeside eller i app'en. Online check-in åbner 21 dage før afrejse. Log ind for at fuldføre online check-in her.
Bemærk: Systemet understøtter ikke æ, ø og å. Brug i stedet ae (æ), oe (ø) og aa (å). Vi fremsender billetter og øvrige dokumenter pr. mail ca. 2 uger før afrejse.
Har du problemer med check-in, hjælper vi gerne. Send venligst følgende oplysninger for alle deltagere: Kopi af pas, postadresse, tlf, email, kreditkortoplysninger samt navn og tlf. på en person, som ikke rejser med dig.
Vigtig information før dit krydstogt
Turist- og lokalskatter er indført på flere populære krydstogtdestinationer og opkræves ved ankomst. Eventuelle skatter tilføjes automatisk din regning ombord af rederiet. Beløbet afhænger af destinationen og kan ændres med kort varsel. Bemærk, at afgifter også kan forekomme på andre destinationer end de nævnte.
────────────────────
GRÆKENLAND
Fra 1. august 2025 opkræves en sæsonbestemt turistskat i flere græske havne, herunder Mykonos og Santorini. Gebyret betales automatisk via din konto ombord. Hvis du bliver ombord og ikke går i land, får du beløbet tilbage på din SeaPass-konto.
Bemærk: Hvis din rejse er bestilt inden 1. august 2025, er turistskatten inkluderet i dit krydstogt.
Gebyr pr. person pr. havn
1. juni – 30. september
• Santorini og Mykonos: €20
• Øvrige græske havne: €5
1. april – 31. maj og 1. – 31. oktober
• Santorini og Mykonos: €12
• Øvrige græske havne: €3
1. november – 31. marts
• Santorini og Mykonos: €4
• Øvrige græske havne: €1
────────────────────
ISLAND
Fra januar 2026 opkræves en turistskat på ca. €11-12 pr. dag pr. gæst (1.600 ISK) for krydstogter med afrejse i 2026 ved anløb i islandske havne – uanset om du går i land eller bliver ombord. Gebyret håndteres af rederiet og tilføjes din ombordkonto, når skibet har forladt Island.
I 2025 var gebyret 2.500 ISK. Gebyret for 2027 er endnu ikke fastsat.
Dit pas skal altid være gyldigt minimum 6 måneder efter krydstogtets afslutning. Er udløbsdatoen kortere end 6 måneder efter endt rejse, godkender rederiet ikke dit pas, og du vil blive afvist ved skibet.
Har du fået nyt pas inden afrejse, er det vigtigt, at du hurtigst muligt oplyser dit nye pasnummer til os. Børn og spædbørn skal have deres eget pas. Hvis et barn rejser uden sine forældre, skal fuldmagt fra forældre medbringes.
Ved bestilling skal du kontrollere, at navne i pas og bestillingsbekræftelse er identiske. Navneændringer efterfølgende kan medføre betydelige omkostninger eller forårsage problemer ved ombordstigning.
Find aktuelle rejsevejledninger på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Sørg for at opfylde visumkravene i alle havne på dit krydstogt. Hvis der kræves visum, anbefales det at ansøge i god tid, da sagsbehandlingstiden kan være lang. Vær opmærksom på, at nogle lande kræver et visum med flere indrejser (multiple entry).
Læs mere om visumregler og find nyttige links her.
Når du køber din flybillet gennem os, er det vores ansvar at sikre, at du ankommer rettidigt til skibets afgang eller førstkommende anløb.
Bagage
Du kan medbringe 20–25 kg indtjekket bagage samt 1 stk. håndbagage pr. person. For de præcise bagageregler henviser vi til det enkelte flyselskabs hjemmeside. Det er dit eget ansvar at overholde de gældende bagagegrænser. Rejser du på Business Class eller højere, er den tilladte bagagevægt som regel 30 kg eller mere.
Sædevalg
Krydstogt Eksperten kan ikke bestille specifikke sæder på dine vegne. Sædevalg skal foretages og betales direkte til flyselskabet. De fleste flyselskaber giver mulighed for tilkøb af specifikke sæder. Brug din PNR/bookingreference på flyselskabets hjemmeside for at se og bestille relevante muligheder.
Bemærk: Hvis rejsen er sammensat som en samlet pakke, hvor Krydstogt Eksperten har bestilt fly og transfer gennem rederiet, kan der gælde særlige betingelser for sædereservation.
For disse pakkerejser åbner muligheden for sædebestilling typisk 30 dage før afrejse. I nogle tilfælde er det ikke muligt at reservere sæder på forhånd, og sædetildeling sker først ved check-in i lufthavnen.
Er du i tvivl om, hvordan din rejse er sammensat, er du velkommen til at kontakte din rejsekonsulent for nærmere information.
Flytider og ændringer
Flyselskabet har til enhver tid ret til at ændre flytiderne. Vi tager forbehold for eventuelle ændringer. Hvis en ændring får væsentlig indflydelse på din rejseplan, kontakter vi dig med henblik på en eventuel ombooking af flyrejsen i henhold til gældende regler.
Ansvar og transportvilkår
Krydstogt Eksperten optræder som agent for de luftfartsselskaber, der indgår i transporten. Det er alene disse selskaber, der er ansvarlige for transportens korrekte gennemførelse.
Refundering af billetter
Flybilletter refunderes ikke, uanset afbestillingstidspunkt, da billetterne udstedes ved bestilling.
Mellemlanding i USA og Norge
Hvis man rejser via USA eller Norge, skal alle passagerer ved den første mellemlanding gennem immigration, told og bagagekontrol. Det betyder, at bagagen skal afhentes og personligt medbringes gennem immigrations- og toldkontrollen, hvorefter den afleveres igen til videre transport. Dette er standardprocedure, og passagerer vil blive informeret herom ved ankomsten i lufthavnen.
Bemærk venligst, at skibet skal forlades kort efter anløb på rejsens sidste dag.
Check ud: Skibet anløber som regel tidligt om morgenen på rejsens sidste dag. Kort efter ankomst skal kahytten forlades, og inden for cirka tre timer – når skibet er fortøjet og har fået clearance – skal gæster gå fra borde. Morgenmad kan nydes ombord inden afstigning.
Transfer: Har du bestilt transfer, køres du direkte til lufthavnen kort efter afstigning – både ved transfer bestilt gennem rederiet og ved privat transfer via Krydstogt Eksperten.
Du er selv ansvarlig for at overholde gældende vaccinationskrav. Sørg for, at undersøge specifikke krav for hver destination og hold dig opdateret om eventuelle ændringer. Vi anbefaler, at du taler med din læge i god tid før afrejse for at sikre, at du er korrekt vaccineret til din rejse.
Du kan finde information om anbefalede vaccinationer på sikkerrejse.dk.
Annulleringsgebyr ved afbestilling af krydstogt før afrejse
Hvis du ønsker at afbestille dit krydstogt, vil der blive opkrævet et gebyr afhængigt af, hvor mange dage der er til afrejse. Gebyret stiger jo tættere på afrejsedatoen.
Krydstogter 1-14 nætter
• 70+ dage før afrejse: Depositum er tabt
• 39-69 dage før afrejse: 65% af krydstogtets pris
• 21-38 dage før afrejse: 85% af krydstogtets pris
• 0-20 dage før afrejse: 100% af krydstogtets pris
Krydstogter 15+ nætter
• 140+ dage før afrejse: Depositum er tabt
• 90-139 dage før afrejse: 65% af krydstogtets pris
• 50-89 dage før afrejse: 85% af krydstogtets pris
• 0-49 dage før afrejse: 100% af krydstogtets pris
Tillægsydelser som fly, hotel og transfer har 100% annulleringsgebyr.
Graviditet
Gravide kan rejse med Royal Caribbean frem til og med graviditetsuge 23. Er du mere end 23 uger henne på noget tidspunkt under krydstogtet, er det ikke tilladt at deltage. Inden ombordstigning skal alle gæster udfylde et sundhedsskema, hvor dette bekræftes.
Spædbørn
Spædbørn skal være mindst 6 måneder gamle på krydstogtets første dag for at kunne rejse med Royal Caribbean. På krydstogter med 3 eller flere sammenhængende dage til søs skal barnet være mindst 12 måneder gammelt ved afrejse.
Hvis du rejser med et barn under 18 år (21 år i USA) uden begge forældre eller værger, skal du have en underskrevet samtykkeerklæring med på rejsen. Erklæringen skal underskrives af begge barnets forældre eller værger og giver tilladelse til, at barnet må rejse med dig.
Du skal altid have dokumentet med på rejsen, da det kan blive kontrolleret både ved check-in og når I går ombord i forskellige havne. Hvis du ikke kan fremvise dokumentet, kan I risikere at blive nægtet ombordstigning. Det er dit ansvar at sikre, at dokumentet er korrekt udfyldt og medbringes på hele rejsen.
Du finder samtykkeerklæringen her.
Vi tilbyder rejse- og afbestillingsforsikring i samarbejde med Gouda, så du er dækket både før og under krydstogtet, hvis uheldet er ude. Ønsker du et uforpligtende forsikringstilbud eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Bemærk: Afbestillingsforsikringen udgør 7,1% af rejsens pris og skal tegnes senest 24 timer efter bestilling af krydstogtet.
Der er ingen officiel vægtgrænse for bagage, men det anbefales at medbringe én kuffert pr. person, som nemt kan opbevares i kahytten. Hvis du flyver til dit krydstogt, skal du følge flyselskabets bagageregler, som typisk tillader 20-23 kg.
På ombordstigningsdagen bliver bagagen leveret direkte til kahytten. Vi anbefaler, at du medbringer en let håndbagage med personlige ejendele, da kufferterne typisk først leveres sidst på eftermiddagen.
Forbudte genstande ombord
Alkohol, våben, skarpe genstande (f.eks. knive og sakse), brandfarlige eller eksplosive materialer, samt apparater med varmeelement eller åben ild (f.eks. strygejern, kedler, stearinlys, røgelse). Ulovlige stoffer, herunder medicinsk marihuana, er strengt forbudt og vil blive konfiskeret.
Hos Krydstogt Eksperten tilbyder vi prisgaranti og matcher enhver krydstogtpris fra rederierne eller danske konkurrenter – på den måde er du altid sikret den bedste pris på dit krydstogt hos os.
Sådan gør du: Har du fået en bedre pris et andet sted? Send en kopi af det skriftlige tilbud til info@krydstogteksperten.dk, så matcher vi prisen.
Bemærk: Prisgarantien omfatter kun krydstogtet – ikke fly, hoteller, transfer m.m. Tilbuddet skal gælde præcis samme krydstogt med identisk afrejsedato, kahytskategori etc. Læs mere om vores prisgaranti her.
Prisgaranti ✓
Du er altid sikret den bedste pris hos Krydstogt Eksperten. Finder du en lavere pris hos et rederi eller en dansk konkurrent, matcher vi den. Læs mere om vores prisgaranti her.
Kompetent rådgivning – uden ekstra gebyrer ✓
Du får dansk support hele vejen fra booking til hjemkomst, gratis hjælp til online check-in, tilkøb, samt tryghed under rejsen via vores døgnåbne vagttelefon.
Tryghed med Pakkerejseloven ✓
Alle vores krydstogter er dækket af Pakkerejseloven, som sikrer dig ret til kompensation eller refusion, hvis rejsen ikke lever op til det aftalte – f.eks. ved forsinkelser, væsentlige ændringer eller aflysninger.
Dækket af Rejsegarantifonden ✓
Som registreret medlem af Rejsegarantifonden (nr. 1207) er du økonomisk beskyttet i tilfælde af konkurs. Køber du direkte hos rederiet, er du ikke dækket af den danske Rejsegarantifond.
Køb det hele ét sted ✓
Gør rejsen enkel og bestil det hele hos os. Vi hjælper med fly, hotel, transfer og forsikringer til dit krydstogt, så du får en samlet, overskuelig og tryg pakkeløsning.
Læs venligst Krydstogt Ekspertens generelle betingelser og privatlivspolitik inden du booker dit krydstogt.
Godt at vide før dit krydstogt
Royal Caribbean tilbyder flere drikkepakker, herunder Deluxe drikkepakke og Refreshment drikkepakke. Pakkerne kan tilkøbes før afrejse via Cruise Planner eller i Royal Caribbeans app. Læs mere om drikkepakkerne her.
Hos Royal Caribbean kan du nemt bestille udflugter via Cruise Planner eller i appen. Log ind og få et overblik over tilgængelige udflugter for dit krydstogt. Tilkøb udflugter på forhånd for at sikre dig den bedste pris, eller vent til du er ombord.
Tip: Nogle udflugter er populære og kan hurtigt blive udsolgt. Hvis du vil være sikker på at få plads på en bestemt udflugt, anbefaler vi, at du bestiller hjemmefra.
Tilføj en wifipakke og vær online under hele dit krydstogt. Vælg mellem forskellige pakker, der passer til dine behov. Bestil din internetpakke via Cruise Planner eller i app'en – du sparer penge ved at købe den på forhånd.
Crown & Anchor® Society er Royal Caribbeans medlemsklub, hvor du optjener point på dine krydstogter og får adgang til eksklusive medlemsfordele og tilbud. Det er gratis at være medlem, og du bliver automatisk tilmeldt efter dit første krydstogt. Læs mere hos Royal Caribbean her.
Allerede medlem? Husk at oplyse dit medlemsnummer ved bestilling, så din booking bliver korrekt tilknyttet dit medlemskab.
Tidspunkt for ombordstigning står oplyst på din krydstogtbillet. Det angivne tidspunkt er vejledende, og du må gerne ankomme før det tildelte tidspunkt. Kom altid i god tid – check-in lukker 2 timer før skibets afgang.
Ved terminalen afleveres din bagage til personalet, som sørger for, at den bliver bragt til din kahyt. Vi anbefaler, at du medbringer en let håndbagage med personlige ejendele, da kufferterne typisk først leveres sidst på eftermiddagen.
Dit cruise card fungerer som nøgle til kahytten og bruges til alle betalinger ombord. Alle køb registreres via kortet, og du kan følge dit forbrug i app’en eller på kahyttens tv.
Ombord er dresscoden afslappet i dagtimerne med enkelte formelle aftener for dem, der ønsker det. Badetøj er kun tilladt på pooldækket, men ellers er der kun få restriktioner.
Til hverdag ombord anbefales afslappet påklædning. Det er en god idé at medbringe en pullover eller et sjal, da temperaturen kan variere mellem de klimatiserede indendørsområder og udendørsområderne.
Til gallaaftener er dresscoden formel med jakkesæt for mænd og cocktailkjole for kvinder. Det er frivilligt at deltage, og gæsternes engagement varierer. Der arrangeres også temafester ombord – hvilke temafester der afholdes på dit krydstogt, oplyses nærmere ombord.

