OBS: Vi har problemer med modtagelse af forespørgsler – hvis du ikke har hørt fra os, så kontakt os pr. mail eller tlf.

Dubai & Emiraterne – krydstogter

Kunstige paradisøer, gold ørken og pulserende storbyer – alt sammen krydret med ekstrem luksus. Et krydstogt til Dubai & De Forenede Arabiske Emirater har hele pakken.

Læs mere om krydstogter til Dubai & Emiraterne nederst på siden.

Søgekriterier Klik for at fravælge
    Filter

    Finder aktuelle krydstogter


    Tag på krydstogt til Dubai & Emiraterne

    Oaser midt i ørkenen

    De Forenede Arabiske Emirater er en union af 7 sheikdømmer ved Hormuzstrædet i Den Persiske Golf – heriblandt storslåede Dubai og hovedstaden, Abu Dhabi.

    Krydstogter til Mellemøsten er en overvældende oplevelse for alle sanser. Her er sol året rundt, lækre strande og pulserende storbyer med futuristisk arkitektur og fantastiske shoppingmuligheder. Du vil opleve en mangfoldig blanding af farverige souks/bazarer og historiske moskéer til topmoderne skyskrabere og enorme shoppingcentre.

    Overdådige Dubai

    Dubai er en populær krydstogtdestination. En kæmpe oase i ørkenen med en overflod af luksus. Storbyen byder på alt fra futuriske skyskrabere, shopping i verdensklasse og fornemme restauranter til kridhvide strande, mægtige sanddyner og bazarer fyldt med guld, krydderier og finurlige sager. Sørg for, at se både det gamle og det nye Dubai.

    Tag til toppen af verdens højeste bygning, Burj Khalifa, der rejser sig 828 m op over byen eller oplev det største springvand i verden, Dubai Fountain. Tag på ørkensafari og prøv quad bike eller sandboarding. Ørkenen ligger mindre end 20 min kørsel fra de moderne gader i Downtown Dubai.

    Hovedstaden Abu Dhabi

    Med sine ca. 1 mio. indbyggere er Abu Dhabi hovedstaden i F.A.E. En metropol med en mindst lige så futuristisk skyline som Dubai og med et udbud af oplevelser, der aldrig ender. Gå ikke glip af Abu Dhabi på dit krydstogt til Emiraterne.

    Tag på sightseeing og se en af verdens største moskéer, Sheikh Zayed Moskéen, præsident Sheikh Khalifas eksklusive palads og Yas Island – et sandt underholdningsmekka for både store og små. Abu Dhabi byder naturligvis også på luksusshopping. Sørg for, at besøge de gigantiske shoppingcentre Yas Mall og Marina Mall.

    Blot et stenkast fra byens centrale gademylder ligger den 8 km lange sandstrand, Corniche Beach. Stranden er velforsynet med parasoller og solstole og har mange nærliggende restauranter.

    Paradisøen Sir Bani Yas

    Som stærk kontrast til skyskrabere og kunstige øer, ligger den naturlige ø, Sir Bani Yas. En del af øen udgør et fantastisk naturreservat, hvor truede dyrearter strejfer frit omkring. Tag på safari og kom helt tæt på geparder, hyæner, giraffer, gazeller, emuer, sjakaler og reptiler.

    Øen er et sandt paradis for naturelskere og strandløver. Nyd solen på de hvide sandstrande og tag en dukkert i det krystalklare vand. Her er palmer i massevis, solsenge til afslapning og hyggelige strandhytter. Snup en ridetur langs vandkanten, prøv kræfter med falkejagt eller mød flokke af lyserøde flamingoer på paddle board. Vil du opleve Sir Bani Yas skal du tage på krydstogt med MSC Cruises.

    Gæstfri kultur og smukke moskéer

    Gæstfrihed er en central del af den emiratiske kultur og du kan altid forvente en varm velkomst. Som gæst vil du med garanti blive budt på arabisk kaffe, serveret i små kopper og ofte krydret med aromatisk kardemomme.

    Den gæstfrie adfærd går hånd i hånd med deres religiøse tro. Hvis du kommer til Abu Dhabi, er det et must at besøge den storslåede Sheikh Zayed Moské, en af verdens største moskeer med plads til 40.000 mennesker. Her finder du verdens største håndknyttede tæppe samt 10 m brede lysekroner, der vejer op til 12 tons. Alt hvad der ligner guld, er guld.

    Alt hvad du kan ønske dig

    Lækkert vejr, shopping, spændende kultur og utrolige ørkeneventyr. De menneskeskabte øer er en ren oase med lækre, hvide strande og i baggrunden tårner gigantiske skyskrabere side om side.

    Vi forstår godt, hvis et krydstogt til Emiraterne står på din bucket liste. Lad os hjælpe dig med at planlægge din krydstogtrejse.