Før din rejse
Inden dit krydstogt med Norwegian Cruise Line er det vigtigt, at du er godt forberedt. Vi har samlet nyttige informationer, som hjælper dig med at få en tryg og afslappet start på ferien.
Kom godt i gang – følg trinene herunder
Du kan tilgå din booking via Norwegian Cruise Line’s app. Hvis du ikke allerede har en konto, skal du oprette en. Når du er logget ind kan du administrere din booking og foretage tilkøb.
Download NCL's app i App Store / Google Play (søg på 'Norwegian Cruise Line' for at finde appen)
Bemærk: Det tager typisk et par dage, før Norwegian Cruise Line har registreret din indbetaling i deres bookingsystem. Først herefter vil du kunne følge din booking.
_______________________________
Trin 1: Opret konto
- Åbn appen og klik på 'New To NCL? Register Here' under den lyserøde Log in-knap. Du kommer nu ind på siden 'Create a New Account'.
_______________________________
Trin 2: Udfyld dine personlige oplysninger
- Fornavn og mellemnavn (begge skal stå angivet i feltet 'First Name')
- Efternavn
- Fødselsdato (måned/dag/år)
Vigtigt: Dit navn skal skrives præcis som i din booking hos Krydstogt Eksperten, ellers kan systemet ikke finde din reservation.
Brug internationale bogstaver: Æ → AE, Ø → OE, Å → AA (ellers accepteres navnet ikke).
_______________________________
Trin 3: Find din reservation
Besvar følgende spørgsmål:
- Er du medlem af Latitudes Rewards, eller har du tidligere sejlet med Norwegian Cruise Line? → Ja/Nej
· Hvis Ja → Indtast dit Latitudes Rewards-nummer
- Har du en eksisterende reservation? Vælg Ja
- Udfyld følgende i boksen 'Add Your Current Reservation':
1. Vælg det skib, du skal sejle med
2. Indtast dit reservationsnummer hos Norwegian
3. Angiv afrejsedatoen for krydstogtet
Klik derefter på 'Look Up'. Når din reservation er fundet, får du beskeden: 'Reservation has been found'.
Bemærk: Denne besked vises, hvis du ikke allerede har en konto hos Norwegian.
Hvis du allerede har en konto hos NCL
Hvis du før har sejlet med Norwegian og har en konto, vil du i stedet se beskeden:
'Account xxx found! You already have a username associated with this account'
- Log ind på din konto med dine loginoplysninger
- Hvis du har glemt dine loginoplysninger → klik på: 'If you have forgotten your username and password associated with this account, click here to have the credentials sent to xxx'
_______________________________
Trin 4: Opret din konto
Når reservationen er fundet, skal du indtaste:
- E-mailadresse
- Telefonnummer
- Adgangskode (password)
- Gentag adgangskode
Derefter skal du besvare på om du ønsker at:
- Modtage emails med tilbud og nyheder fra Norwegian
- Blive kontaktet direkte af Norwegian Cruise Line
_______________________________
Trin 5: Afslut oprettelsen
- Klik på 'Create Account' for at færdiggøre din oprettelse
Din konto er nu oprettet, og du kan tilgå din reservation og forberede dit krydstogt.
Med NCL's app kan du planlægge din rejse allerede før afgang. Forudbestil og reserver det, du ønsker, så du får mest muligt ud af din ferie.
Du kan f.eks. tilkøbe og reservere:
- Udflugter i land
- Drikkepakker
- WiFi-pakker
- Bordreservationer på specialrestauranter
- Spabehandlinger og wellness-oplevelser
Ombord får du også adgang til:
- Dagsprogrammet med aktiviteter, shows og events
- Nem booking af oplevelser direkte via appen
- Oversigt over din saldo og information om skibets faciliteter
Download NCL's app i App Store / Google Play
For at sikre en nem og hurtig start på dit krydstogt, skal du lave online check-in hjemmefra. Online check-in åbner 21 dage før afrejse.
Bemærk: Vi kan først sende dine billetter efter du har foretaget check-in, så det er vigtigt, at du får det gjort i god tid. Når check-in er gennemført, sender vi dine billetter og øvrige rejsedokumenter pr. mail omkring 2 uger før afrejse, så du har alt samlet og klar til din rejse.
Guide til online check-in i NCL's app:
_______________________________
Trin 1: Personlige oplysninger
Gennemgå og godkend dine personlige oplysninger:
- Fødselsdato (år/måned/dag)
- Nationalitet
- Ønsket sprog
- E-mailadresse
Derefter skal du besvare følgende spørgsmål:
- Har du sejlet med Norwegian Cruise Line før?
- Har du sejlet med et andet krydstogtselskab før?
_______________________________
Trin 2: Indtast kontaktinformationer
- Adresse
- Telefonnummer
- Navn på nødkontakt (en person, som ikke rejser med dig)
- Telefonnummer på nødkontakt
_______________________________
Trin 3: Indtast pasoplysninger
- Pasnummer
- Landet hvor passet er udstedt
- Udløbsdato på passet
Sørg for, at oplysningerne stemmer helt præcist med dit pas.
_______________________________
Trin 4: Transfer (transport til/fra skibet)
- Hvis du har booket transfer gennem os → Se bort fra dette trin og vælg Nej.
- Hvis du ønsker transfer gennem NCL → Indtast din flyinformation.
_______________________________
Trin 5: Ekstra ydelser
- Tilføj ekstra services til dit krydstogt – f.eks. Priority Access og WiFi-opgraderinger.
- Hvis du ikke ønsker at tilkøbe noget → Vælg 'No Thanks' og fortsæt.
_______________________________
Trin 6: Betalingsoplysninger ombord
Vælg hvilket betalingsmiddel du ønsker at bruge ombord på skibet (kreditkort, debitkort eller kontanter).
Tilknyt et kreditkort ved at indtaste:
- Navn på kortet
- Kortnummer
- Udløbsdato
- Sikkerhedskode (CVV)
- Billing address (faktureringsadresse)
Bemærk: Du kan vælge, om kortet kun skal bruges til dig selv, eller om det også skal gælde for andre gæster i kahytten. Hvis kortet skal deles, markerer du de personer under 'Use this payment for'.
_______________________________
Trin 7: Foto, kontaktoplysninger og ankomsttid
Upload et billede af dig selv
- Billedet skal være i farver og afspejle dit nuværende udseende
- Du må ikke have briller på (heller ikke almindelige styrkebriller)
- Hovedbeklædning er ikke tilladt, medmindre det er af religiøse årsager (og ansigtet skal stadig være synligt)
- Billedet må ikke være taget i direkte sollys eller mørke – dit ansigt skal være tydeligt
- Der må kun være dig på billedet (gælder også børn og babyer)
Indtast kontaktoplysninger
- E-mailadresse
- Telefonnummer
Vælg dit forventede ankomsttidspunkt til skibet
- Har du transfer gennem NCL → Vælg det tidligst mulige tidspunkt, da rederiet planlægger din ankomst ud fra dit samlede rejseforløb.
- Har du ikke transfer → vælg et tidspunkt baseret på din egen transport til havnen.
Bemærk: Check-in tidspunktet er vejledende, og du skal som udgangspunkt ankomme senest 2 timer før skibets afgang.
Bekræft NCL's gældende regler for sundhed, sikkerhed og rejsekrav
- 'I agree to follow all of NCL’s health, safety, and Travel Requirements, as further described in the Guest Ticket Contract.'
Se NCL's safety video
Når videoen er færdig, skal du bekræfte, at du har set og forstået sikkerhedsinformationen for ombordstigning og sejlads:
- “I, [dit navn], have watched the Health & Safety Video and understand and accept all of the conditions for safe sailing in the video.”
_______________________________
Trin 8: Godkend Terms & Conditions
- 'I, [dit navn], have read and accept the Terms and Conditions of the Guest Ticket Contract and the Privacy Policy.'
_______________________________
Afslut check-in
Når alle trin er gennemført, skal du trykke 'Finish Check-In'.
Herefter kan du fortsætte med at lave check-in for den næste gæst i rejseselskabet. Når check-in er gennemført korrekt, vil der komme et grønt flueben ud for personen som bekræftelse på, at alt er registreret.
Vigtig information før dit krydstogt
Turist- og lokalskatter er indført på flere populære krydstogtdestinationer og opkræves ved ankomst. Beløbet afhænger af destinationen og kan ændres med kort varsel. Bemærk, at afgifter også kan forekomme på andre destinationer end de nævnte.
────────────────────
Spanien
På sejlruter, der inkluderer spanske havne, vil der være en afgift (moms) på 10% på specialrestauranter samt drikkevarer. Dette gælder også drikkevarer og specialrestauranter inkluderet i More at Sea-pakken.
────────────────────
Grækenland
Fra 1. august 2025 opkræves en sæsonbestemt turistskat i flere græske havne, herunder Mykonos og Santorini. Gebyret betales automatisk via din konto ombord. Hvis du bliver ombord og ikke går i land, fjernes beløbet automatisk inden for 24 timer.
Gebyr pr. person pr. havn
1. juni – 30. september
• Santorini og Mykonos: €20
• Øvrige græske havne: €5
1. april – 31. maj og 1. – 31. oktober
• Santorini og Mykonos: €12
• Øvrige græske havne: €3
1. november – 31. marts
• Santorini og Mykonos: €4
• Øvrige græske havne: €1
────────────────────
Island
Fra januar 2025 opkræves en turistskat på ca. €17–18 pr. dag pr. gæst (2.500 ISK) ved anløb i islandske havne – uanset om du går i land eller bliver ombord. Gebyret håndteres af rederiet og tilføjes din ombordkonto, når skibet har forladt Island.
────────────────────
Hawaii
For krydstogter, der inkluderer stop på Hawaii med afrejse fra 1. januar 2026 og frem, vil der blive opkrævet en skat på 14%. Beløbet beregnes ud fra den del af krydstogtprisen, som dækker tiden i havne på Hawaii. Skatten gælder ikke for køb ombord.
- For eksisterende bookinger med afrejse fra 1. januar – 30. april 2026 opkræves skatten via gæstens konto ombord.
- For eksisterende og nye bookinger med afrejse fra 1. maj 2026 og frem er skatten inkluderet i krydstogtets pris.
───────────────────────
Den Dominikanske Republik
Ved indrejse til Punta Cana og La Romana opkræves en lokal turistskat på $20 pr. person. Betalingen sker ved ankomst direkte til de lokale myndigheder.
Vigtigt: Dit pas skal altid være gyldigt minimum 6 måneder efter krydstogtets afslutning. Er udløbsdatoen kortere end 6 måneder efter endt rejse, godkender rederiet ikke dit pas, og du vil blive afvist ved skibet.
Har du fået nyt pas inden afrejse, er det vigtigt, at du hurtigst muligt oplyser dit nye pasnummer til os. Børn og spædbørn skal have deres eget pas. Hvis et barn rejser uden sine forældre, skal fuldmagt fra forældre medbringes.
Ved bestilling skal du kontrollere, at navne i pas og bestillingsbekræftelse er identiske. Navneændringer efterfølgende kan medføre betydelige omkostninger eller forårsage problemer ved ombordstigning.
Find aktuelle rejsevejledninger på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Sørg for at opfylde visumkravene i alle havne på dit krydstogt. Hvis der kræves visum, anbefales det at ansøge i god tid, da sagsbehandlingstiden kan være lang. Vær opmærksom på, at nogle lande kræver et visum med flere indrejser (multiple entry).
Læs mere om visumregler og find nyttige links her.
Når du køber din flybillet gennem os, er det vores ansvar at sikre, at du ankommer rettidigt til skibets afgang eller førstkommende anløb.
Bagage
Du kan medbringe 20–25 kg indtjekket bagage samt 1 stk. håndbagage pr. person. For de præcise bagageregler henviser vi til det enkelte flyselskabs hjemmeside. Det er dit eget ansvar at overholde de gældende bagagegrænser. Rejser du på Business Class eller højere, er den tilladte bagagevægt som regel 30 kg eller mere.
Sædevalg
Krydstogt Eksperten kan ikke bestille specifikke sæder på dine vegne. Sædevalg skal foretages og betales direkte til flyselskabet. De fleste flyselskaber giver mulighed for tilkøb af specifikke sæder. Brug din PNR/bookingreference på flyselskabets hjemmeside for at se og bestille relevante muligheder.
Bemærk: Hvis rejsen er sammensat som en samlet pakke, hvor Krydstogt Eksperten har bestilt fly og transfer gennem rederiet, kan der gælde særlige betingelser for sædereservation.
For disse pakkerejser åbner muligheden for sædebestilling typisk 30 dage før afrejse. I nogle tilfælde er det ikke muligt at reservere sæder på forhånd, og sædetildeling sker først ved check-in i lufthavnen.
Er du i tvivl om, hvordan din rejse er sammensat, er du velkommen til at kontakte din rejsekonsulent for nærmere information.
Flytider og ændringer
Flyselskabet har til enhver tid ret til at ændre flytiderne. Vi tager forbehold for eventuelle ændringer. Hvis en ændring får væsentlig indflydelse på din rejseplan, kontakter vi dig med henblik på en eventuel ombooking af flyrejsen i henhold til gældende regler.
Ansvar og transportvilkår
Krydstogt Eksperten optræder som agent for de luftfartsselskaber, der indgår i transporten. Det er alene disse selskaber, der er ansvarlige for transportens korrekte gennemførelse.
Refundering af billetter
Flybilletter refunderes ikke, uanset afbestillingstidspunkt, da billetterne udstedes ved bestilling.
Mellemlanding i USA og Norge
Hvis man rejser via USA eller Norge, skal alle passagerer ved den første mellemlanding gennem immigration, told og bagagekontrol. Det betyder, at bagagen skal afhentes og personligt medbringes gennem immigrations- og toldkontrollen, hvorefter den afleveres igen til videre transport. Dette er standardprocedure, og passagerer vil blive informeret herom ved ankomsten i lufthavnen.
Bemærk venligst, at skibet skal forlades kort efter anløb på rejsens sidste dag.
Check ud: Skibet anløber som regel tidligt om morgenen på rejsens sidste dag. Kort efter ankomst skal kahytten forlades, og inden for cirka tre timer – når skibet er fortøjet og har fået clearance – skal gæster gå fra borde. Morgenmad kan nydes ombord inden afstigning.
Transfer: Har du bestilt transfer, køres du direkte til lufthavnen kort efter afstigning – både ved transfer bestilt gennem rederiet og ved privat transfer via Krydstogt Eksperten.
Du er selv ansvarlig for at overholde gældende vaccinationskrav. Sørg for, at undersøge specifikke krav for hver destination og hold dig opdateret om eventuelle ændringer. Vi anbefaler, at du taler med din læge i god tid før afrejse for at sikre, at du er korrekt vaccineret til din rejse.
Du kan finde information om anbefalede vaccinationer på sikkerrejse.dk.
Annulleringsgebyr ved afbestilling af krydstogt før afrejse
Hvis du ønsker at afbestille dit krydstogt, vil der blive opkrævet et gebyr afhængigt af, hvor mange dage der er til afrejse. Gebyret stiger jo tættere på afrejsedatoen.
• 60+ dage før afrejse: Depositum er tabt
• 35-59 dage før afrejse: 60% af krydstogtets pris
• 15-34 dage før afrejse: 85% af krydstogtets pris
• 0-14 dage før afrejse: 100% af krydstogtets pris
Tillægsydelser som fly, hotel og transfer har 100% annulleringsgebyr.
Graviditet
Det er ikke tilladt for gravide at rejse efter uge 23 af graviditeten. Du skal ofte kunne fremvise en lægeerklæring på engelsk, der bekræfter graviditetsuge og egnethed til at rejse. Husk altid at oplyse om graviditet ved bestilling.
Spædbørn
Spædbørn skal være mindst 6 måneder gamle ved afrejse. Spædbørn skal have gyldigt pas og eventuelle visa og skal indgå i bookingen fra start, da de tæller som rejsende i kahytten.
Hvis du rejser med et barn under 18 år (21 år i USA) uden begge forældre eller værger, skal du have en underskrevet samtykkeerklæring med på rejsen. Erklæringen skal underskrives af begge barnets forældre eller værger og giver tilladelse til, at barnet må rejse med dig.
Du skal altid have dokumentet med på rejsen, da det kan blive kontrolleret både ved check-in og når I går ombord i forskellige havne. Hvis du ikke kan fremvise dokumentet, kan I risikere at blive nægtet ombordstigning. Det er dit ansvar at sikre, at dokumentet er korrekt udfyldt og medbringes på hele rejsen.
Du finder samtykkeerklæringen her.
Vi tilbyder rejse- og afbestillingsforsikring i samarbejde med Gouda, så du er dækket både før og under krydstogtet, hvis uheldet er ude. Ønsker du et uforpligtende forsikringstilbud eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Bemærk: Afbestillingsforsikringen udgør 7,1% af rejsens pris og skal tegnes senest 24 timer efter bestilling af krydstogtet.
Der er ingen officiel vægtgrænse for bagage, men det anbefales at medbringe én kuffert pr. person, som nemt kan opbevares i kahytten. Hvis du flyver til dit krydstogt, skal du følge flyselskabets bagageregler, som typisk tillader 20-23 kg.
På ombordstigningsdagen bliver bagagen leveret direkte til kahytten. Vi anbefaler, at du medbringer en let håndbagage med personlige ejendele, da kufferterne typisk først leveres sidst på eftermiddagen.
Forbudte genstande ombord
Alkohol, våben, skarpe genstande (f.eks. knive og sakse), brandfarlige eller eksplosive materialer, samt apparater med varmeelement eller åben ild (f.eks. strygejern, kedler, stearinlys, røgelse). Ulovlige stoffer, herunder medicinsk marihuana, er strengt forbudt og vil blive konfiskeret.
Hos Krydstogt Eksperten tilbyder vi prisgaranti og matcher enhver krydstogtpris fra rederierne eller danske konkurrenter – på den måde er du altid sikret den bedste pris på dit krydstogt hos os.
Sådan gør du: Har du fået en bedre pris et andet sted? Send en kopi af det skriftlige tilbud til info@krydstogteksperten.dk, så matcher vi prisen.
Bemærk: Prisgarantien omfatter kun krydstogtet – ikke fly, hoteller, transfer m.m. Tilbuddet skal gælde præcis samme krydstogt med identisk afrejsedato, kahytskategori etc. Læs mere om vores prisgaranti her.
✔ Vi tilbyder kompetent rådgivning, personlig service og dansk support – uden ekstra gebyrer. Få gratis hjælp til online check-in og tilkøb samt tryghed under rejsen med vores døgnåbne vagttelefon.
✔ Alle vores krydstogter er dækket af Pakkerejseloven, hvilket sikrer dine rettigheder til kompensation eller refusion, hvis rejsen ikke lever op til det aftalte pga. forsinkelser, ændringer eller aflysninger.
✔ Derudover er vi medlem af Rejsegarantifonden (nr. 1207), som giver dig økonomisk tryghed i tilfælde af konkurs. Køber du direkte ved rederierne, er du ikke dækket af den danske Rejsegarantifond.
Læs venligst Krydstogt Ekspertens generelle betingelser og privatlivspolitik inden du booker dit krydstogt.
Godt at vide før dit krydstogt
Free at Sea er en populær fordelspakke fra Norwegian Cruise Line, der giver adgang til eksklusive fordele til en meget fordelagtig pris. Pakken inkluderer:
✔️ Premium drikkepakke – øl, vin, cocktails, spiritus og sodavand m.m.
✔️ Specialrestaurant – op til 4 middage
✔️ WiFi – 150 min pr. person
✔️ Udflugtsrabat – $50 pr. kahyt i hver havn
✔️ 3.-4. person sejler gratis på udvalgte afgange (betaler skatter og afgifter)
Vilkår og betingelser gælder – se mere her.
Latitudes Rewards er et gratis loyalitetsprogram, der belønner loyale gæster med eksklusive fordele. Efter din første sejlads bliver du automatisk medlem og får adgang til en verden af rabatter, specielle tilbud og unikke oplevelser ombord. Jo mere du sejler, desto flere point optjener du, hvilket gør det nemt at opnå højere medlemsniveauer og flere fordele. Læs mere her.
Allerede medlem? Husk at oplyse dit medlemsnummer ved bestilling, så din booking bliver korrekt tilknyttet dit medlemskab.
Tidspunkt for ombordstigning står oplyst på din krydstogtbillet. Det angivne tidspunkt er vejledende, og du må gerne ankomme før det tildelte tidspunkt. Kom altid i god tid – check-in lukker 2 timer før skibets afgang.
Ved terminalen afleveres din bagage til personalet, som sørger for, at den bliver bragt til din kahyt. Vi anbefaler, at du medbringer en let håndbagage med personlige ejendele, da kufferterne typisk først leveres sidst på eftermiddagen.
Dit cruise card fungerer som nøgle til kahytten og bruges til alle betalinger ombord. Alle køb registreres via kortet, og du kan følge dit forbrug i app’en eller på kahyttens tv.
Ombord er dresscoden afslappet i dagtimerne med enkelte formelle aftener for dem, der ønsker det. Badetøj er kun tilladt på pooldækket, men ellers er der kun få restriktioner.
Til hverdag ombord anbefales afslappet påklædning. Det er en god idé at medbringe en pullover eller et sjal, da temperaturen kan variere mellem de klimatiserede indendørsområder og udendørsområderne.
Til gallaaftener er dresscoden formel med jakkesæt for mænd og cocktailkjole for kvinder. Det er frivilligt at deltage, og gæsternes engagement varierer. Der arrangeres også temafester ombord – hvilke temafester der afholdes på dit krydstogt, oplyses nærmere ombord.

